Liggeunderlags isolerende egenskaber - R-værdi

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Liggeunderlags isolerende egenskaber - R-værdi
Råd og vejledning
20 August 2021

Liggeunderlags isolerende egenskaber - R-værdi

Frederik Thurøe - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 


Du har haft en lang, dejlig dag ude i det fri. Det er så skønt at krybe til køjs efter en dag fuld af gode oplevelser ude på vandrestierne, sammen med vennerne på festivalen eller på årets store spejdertræf. Du kan godt mærke, at det er lidt koldt. ”Jeg har jo en god sovepose”, tænker du. Men! Hvis dit liggeunderlag ikke isolerer ordentligt mod kulden fra jorden, vil din nattesøvn dog med stor sandsynlighed blive forstyrret, selvom du har den helt rette sovepose. Hold derfor øje med R-værdien på dit liggeunderlag, da den hjælper dig med at finde et underlag, der giver dig den rette isolering.

Dit liggeunderlag er fundamentet for, at du får en god nats søvn. Både fordi det gerne skal være behageligt at ligge på, men også fordi underlaget skal isolere mod kulden fra jorden – din sovepose bliver jo trykket flad, når du ligger i den, og derfor skal du bruge noget mere isolering nedefra.  Og netop derfor skal du også sikre dig, at du har et liggeunderlag med den rette R-værdi.

Når du skal købe et liggeunderlag, bliver du ofte præsenteret for en såkaldt R-værdi. Dette er et udtryk for liggeunderlagets isolerende egenskaber. Skalaen løber fra 1 til 10, men det er sjældent, at man ser et liggeunderlag med R-værdi over 7.

1 betyder, at liggeunderlaget har en lav isoleringsevne, mens 10 omvendt angiver en meget høj isoleringsevne. Det står på liggeunderlagets indpakning – og sommetider også på selve underlaget – hvad R-værdien er. Det kunne f.eks. stå sådan her: R-værdi (eller R-value): 4,1.

R-værdi bruges til at måle mange forskellige tings isoleringsevne, f.eks. også dine vægge og vinduer i huset.

R-værdien er en rettesnor

KAJ_BUNE_SchnozzelPumpbag_series_6

Producenterne af liggeunderlag angiver selv R-værdien, og den skal derfor tages som en rettesnor. De fleste store producenter bruger den samme testmetode. Det er dog ikke et krav, og derfor er vi også varsomme med at præsentere dig for en udførlig R-værditabel for liggeunderlag, men brug denne som en guide. Den tager udgangspunkt i det danske klima:



SOMMER

R-værdi op til 2

FOR-/EFTERÅR

R-værdi 2-4

VINTER

R-værdi 4-7

VINTER EKSTREM

R-værdi 7 og opefter

Værd at overveje

Når du vælger et underlag, så tænk over, hvilke klimatiske forhold det skal bruges under, og hvilken slags tur der er tale om – for eksempel, om det er en vandretur, hvor vægt og pakvolumen kan have stor betydning. Husk også at tage højde for, om du normalt er kuldskær, eller om derimod ofte har det varmt - også om natten. For hvis du plejer at fryse, så skal du nok gå efter et underlag med en højere R-værdi, end andre behøver. Husk også, at et meget isolerende underlag ikke er ligesom en meget varm sovepose. Liggeunderlaget med den høje R-værdi kan du sagtens bruge om sommeren også, for det varmer ingenting op – liggeunderlaget sørger bare for, at du ikke bliver kold nedefra.

dette blogindlæg kan du læse om hvordan du opnår den rette komforttemperatur, så du kan få en god nattesøvn og være frisk til en ny dags oplevelser. Og lige her guider vi dig til at finde det helt rette liggeunderlag til dig.

Og hvis det går helt galt, så husk også på, at du faktisk kan stable flere liggeunderlag og på den måde lægge R-værdien sammen! Så hvis det går helt galt, så find et ekstra underlag. 

Hvad skulle det være?

AM3I4867

Vi fører oppustelige og selvoppustelige liggeunderlag, luftmadrasser og underlag isoleret med dun eller fiber. Til dig, hvis underlag ikke isolerer helt godt nok, har vi også tyndt skumunderlag beklædt med aluminium til at holde på varmen. Nogle af vores underlag indeholder også dun, for at isolere bedre mod kulden.

Husk også:

… at hvis du skal bruge mere isolering, så prøv at samle skovens materialer og læg dit underlag på dem – jo mere du kan fjerne dig fra jorden, des bedre!

God fornøjelse med dit liggeunderlag!

 

Kig forbi butikkerne eller webshoppen, og se udvalget fra blandt andet ExpedVaude og Nordisk. Du kan også benytte dig af disse links:

Råd og vejledning
Posted: August 20, 2021
Forfatter: Eventyrsport Blogger