Lagenposer til soveposen: Sådan vælger du

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Lagenposer til soveposen: Sådan vælger du
Råd og vejledning
19 October 2022

Lagenposer til soveposen: Sådan vælger du

Skrevet af: Alexander Rein 

En inderpose til din sovepose beskytter din sovepose, men den kan også være en god løsning, hvis du oplever, at den er for varm, for kold eller hvis materialet ikke føles behageligt nok. Her er en hurtig guide til, hvordan du finder den rigtige inderpose.

Hvis din sovepose er for kold

Hvis din sovepose, som du ellers er glad for, bare er lidt for kold til dig, kan du opgradere den med en fleeceinderpose, eller en duninderpose. Det vil gøre soveposen betydeligt varmere, uden at du behøver købe en helt ny sovepose.

Inderposer af disse typer giver typisk mellem 8℃ og 15℃ mere varme. Hvis du har en sovepose med en komforttemperatur på 10 grader, kan du med en inderpose holde varmen ned til -5℃! 

Er du ude efter mere varme til soveposen, kan du tage et kig på "Reactor Thermolite", der giver dig 8℃ ekstra varme eller "Reactor Extreme Thermolite", der giver dig +15℃.  

Du kan også vælge "Reactor Plus", som giver 11℃ ekstra varme i soveposen. 

Hvis din sovepose bliver beskidt for hurtigt

Hvis du bruger din sovepose ofte eller på længere ture (>7 dage), kan det godt gå hen og blive en ubehagelig følelse, når du kravler ned i den. For at undgå dette, kan du vælge at lægge en linerpose i.

Der findes silke-, uld-, bomuld- og polyesterlinere, der alle vil suge sved og gøre komforten endnu højere. Disse poser er også nemmere at vaske, når du er på tur, så du har mulighed for rent sengetøj på hele turen. 

TLT og Sea to Summit producerer forskellige linerposer af silke. Foretrækker du bomuld og polyester, er "Expander liner" et godt bud til dig. 

Hvis din soveposes indermateriale ikke er behageligt

Du har en sovepose, der er varm nok til det, du skal, men du synes nu, at det er lidt ubehageligt at ligge i den. Frygt ej. En tynd inderpose kan være lige det, du savner, da den typisk vil være lavet af et mere behageligt materiale end soveposens indermateriale.

Der findes inderposer af silke, uld, bomuld og polyester, som udover at være lækre at ligge i, også er meget nemmere at vaske end en hel sovepose

"Expander liner" er en lagenpose i en kombination af bomuld og polyester. Er du mere til silke, så kan "Silk Travel sheet" være en mulighed. Se flere silke-lagenposer i afsnittet ovenover. 

Hvis du ikke har nogen sovepose

Hvis du ikke har en sovepose, kan det stadig give mening at overveje en lagenpose. Når du køber din første sovepose, kan det være uoverskueligt at vælge, fordi alle soveposer kan noget lidt forskelligt. Derfor kan det være en god løsning at købe en 3-sæsoners sovepose og kombinere den med en fleece- eller duninderpose. Fleece- eller duninderposen er super lækker at bruge på de varme sommeraftener, hvor en 3-sæsoners sovepose bliver for varm, og om vinteren kan du bruge inderposen i soveposen for at holde varmen i minusgrader. Og til alt indimellem har du din 3-sæsoners sovepose.

Sea to Summit laver en varm lagenpose af fleece. Lagenposen giver mere end +15ºC i soveposen, så du kan bruge den i kolde nætter, eller du kan bruge den i stedet for soveposen, hvis du overnatter i varmt vejr. 

Har du brug for knap så meget varme, så kan du overveje "Reactor Thermolite", der giver +8ºC, "Reactor Plus", der giver +11ºC eller "Reactor Extreme Thermolite", der giver +15ºC.

Råd og vejledning
Posted: October 19, 2022
Categories: Outdoor
Forfatter: Charlotte Kusk Nyholm Thomsen