Lag til vinter-løb | 12 forslag til løbetøj

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Lag til vinter-løb | 12 forslag til løbetøj
Inspiration
02 December 2022

Lag til vinter-løb | 12 forslag til løbetøj

Trine Birch Okkels - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Trine Birch Okkels

- Tidligere eliteløber og dansk rekordholder


Mangler du løbetøj til vinterhalvåret, eller ender vinterens løbeture altid med at udvikle sig til en tænderklaprende eller sveddryppende overlevelsestur? Så læs med her! Vi giver dig en liste over tre essentielle lag, som du med fordel kan påføre dig, når du skal ud i vinterkulden, samt inspiration til hvilke produkter der egner sig godt til hvert af disse.

Vinterens løbeture kræver nok lidt mere overvindelse for de fleste; alene påklædningen kan blive lidt af et projekt, men der er ingen grund til at give afkald på den udendørs træning – og ej heller på forventningen om, at den endda kan være behagelig. Ordsproget holder vand: Intet vejr er dårligt vejr, når man er ordentligt klædt på – og her kommer opskriften. 

Basislag

Basislagets afgørende funktion er at transportere sveden væk fra kroppen, så man ikke ender både kold og klam af for mange og/eller tykke lag polstring. 

Core Dry Active Comfort LS

En blød og funktionel trøje fra CRAFT, som fås med både korte og lange ærmer til såvel mænd og kvinder. Trøjen giver varme, samtidig med at den effektivt transporterer sveden væk fra kroppen, hvorfor den fungerer perfekt som inderste lag til udendørs træning på kolde dage. Derudover kan den i kraft af samme kvaliteter med fordel bruges som skiundertøj. Trøjen er fremstillet af et teknisk, blødt og funktionelt materiale bestående af 40 % polyester, 30 % genanvendt polyamid og 30 % polyamid, hvilket tilsammen virker både isolerende og temperaturregulerende. Få sømme og et zonetilpasset design sikrer optimal komfort og en pasform, der følger kroppens bevægelser.

Active Extreme X CN LS

Endnu en favorit fra CRAFT er denne langærmede letvægtstrøje, der bruges som inderste lag ved kølige temperaturer, og som i kraft af sine svedtransporterende og åndbare kvaliteter sikrer en høj grad af komfort under aktiviteter med høj puls. Materialerne er 100 % genbrug og kombinerer genbrugspolyester med tekstil-teknologierne letvægts-SEAQUAL og Coolmax Air Technology. De to teknologier giver en optimal kropstemperaturstyring under højintensitetsaktiviteter. Mesh-indsatser ved armhulerne bidrager til forbedret ventilation, og trøjens flatlock-sømme komplimenterer den tætsiddende pasform med øget bevægelighed. Trøjen kan især anbefales til aktiviteter, der finder sted i temperaturområdet -5ºC til +10ºC.

Fås til både mænd og kvinder


Bonus-info

SEAQUAL-initiativet hjælper med at rense havene for affald.

Coolmax Air Technology er designet til at optimere kroppens naturlige temperaturstyring under kolde såvel som varme forhold.

Hjerte LS Women

En skøn dameundertrøje fra Kari Traa, som kan bruges til et væld af aktiviteter, der kræver et godt lag inderst på kroppen. Undertrøjen indeholder 60 % uld og 40 % modal, hvor ulden fungerer temperaturregulerende og naturligt lugthæmmende. Ulden isolerer ligeledes, hvis trøjen bliver våd, og hjælper til, at trøjens farver forbliver flotte og klare. Modal, som også er et naturmateriale, består af cellulose (der hovedsageligt kommer fra bøgetræer). Materialet krøller og krymper ikke, og ligesom ulden holder det farverne friske. Med trøjens flotte og detaljerige mønstre kan den som en lille bonus også sagtens anvendes som T-shirt til hverdagsbrug.

Hjerte Pant Women

Kombinér trøjen med de matchende Hjerte Pant Womenuldunderbukser i samme materiale og mønster, hvis du foretrækker to lag på benene frem for fx et enkelt lag forede løbetights. Uldunderbukserne er behagelige under et par lette og bevægelige tynde overtræksløbebukser, men fungerer også storartet som skiundertøj under mere polstrede overtræksbukser til skiferien eller den lokale kælkebakke. Derudover er der jo ingen, der siger, at du ikke kan bruge dem som strømpebukser under en kjole eller nederdel, som du måske senere smider, når du skal til yoga – så er du allerede halvt klædt om, vupti!

Mellemlag

Dart Zip Neck

Denne super behagelige trøje med kort krave og lynlås i halsen er et lille stykke tætsiddende luksus til en skarp pris fra Montane. Den kan bruges til alle former for udendørs aktiviteter, alene og tæt på huden eller som varmegivende mellemlag med et vind- eller vandtæt lag over. Trøjen fungerer med andre ord optimalt som enten basis- eller mellemlag, afhængigt af om man fx foretrækker at iføre sig den over eller under et kortærmet lag. På lunere vinterdage, som vi jo desværre har haft en del af, kan den alene (måske kombineret med en halsedisse og/eller et pandebånd) være nok til at holde dig varm, måske med en let uldundertrøje inden under. Trøjen er fremstillet af 100 % genanvendt polyester, fungerer svedtransporterende, og teknologien POLYGIENE® bidrager med permanent lugtkontrol. Yderligere lækkerier inkluderer flatlock-sømme, som garanterer bevægelighed, og en solbeskyttelse på UPF 20+, som tager hånd om den skarpe vintersol og albedo-effekten, når du selv måtte glemme det.

Fås til både mænd og kvinder i et hav af flotte farver.

Core Trim Thermal Midlayer

En varm og multifunktionel half-zip løbetrøje fra CRAFT med en opkradset inderside for god komfort og isolering. Trøjen egner sig med sine svedtransporterende og åndbare kvaliteter godt til løb og anden aktivitet med høj puls. Den moderat tætsiddende pasform giver den opkradsede inderside gode forudsætninger for at fjerne overskydende varme og fugt hurtigt og effektivt, og trøjens grad af bevægelsesfrihed samt hullerne til tommelfingrene gør den til et oplagt varmegivende mellemlag. Trøjen består af 93 % polyester og 7 % spandex. Fås til både mænd og kvinder.

Rose Hoodie Women

I samme serie som Kari Traas ’Hjerte LS Women’ og ’Hjerte Pant Women’,  er denne trøje et oplagt mellemlag til at fuldende det fine sæt. Her er tale om en blød og lækker uldundertrøje med hætte til damer, som er mere end velegnet som mellemlag eller selvstændig ’fleece’. Den er lavet af 100 % merinould fra får, som ikke har været udsat for mulesing, så man kan nyde uldens fine egenskaber med bedre samvittighed. Ulden fungerer temperaturregulerende og naturligt lugthæmmende, og den bliver ved med at isolere, selv når den bliver våd. Dertil holder ulden trøjens farver flotte i hele tøjets levetid. Trøjen er på mange måder miljøvenlig, for så vidt at de lugthæmmende egenskaber betyder, at den kan bruges over flere dage uden at trænge til vask. Derfor er trøjen også oplagt til vandreture, hvor taskepladsen er begrænset. Rose Hoodie er mærket med OEKO-TEX® 100.

Yderlag

Nøgleordene for det yderste lag er vind- og/eller vandtæthed. Her kan man nogle gange risikere at måtte gå lidt på kompromis med jakkens åndbarhed. Selvom man naturligvis ikke kan forvente en jakke, der både er 100 % vandtæt og100 % åndbar, så vil vi alligevel gerne prale af nogle rigtig gode løsninger, der ikke går på kompromis med nogen af delene.

Glide Block Jacket Men

En alsidig vind- og vandtæt løbejakke til herrer fra CRAFT. Med en kombination af elastisk trelags vind- og vandtæt stof er denne jakke et oplagt yderste lag i kolde og våde perioder. Jakken har desuden elastisk jersey bagpå og under ærmerne. Tilsammen hjælper materialerne dig med at forblive varm under kolde forhold, samtidig med at du kommer af med den kropsvarme, som ellers kunne gøre dig klam og svedkold efter for lang tid uden tilstrækkelig ventilation. Vandtætheden ligger på imponerende 8000 WP, åndbarheden på 8000 MVP. Lækre features inkluderer to sidelommer med lynlås (så undgår du husnøglen, der svinger rundt i snørebåndet!) samt smarte reflekterende detaljer. Pasformen er moderat tætsiddende. Jakkens front og ryg består af 100 % polyester, mellemlaget af 100 % polyurethan, og den øvre ryg af 92 % genanvendt polyester og 8 % elastan.

S1 Run Jacket

Denne løbejakke fra Fusion er vindtæt og vandafvisende og giver god beskyttelse på langt de fleste løbeture. Den er udstyret med ventilerende paneler under armen, hvilket gør jakken åndbar, samtidig med at det giver god bevægelsesfrihed til den moderat tætsiddende pasform. Brug den som yderste lag over en langærmet trøje samt et eventuelt kortærmet basislag. Et par smarte detaljer inkluderer en praktisk brystlomme og reflekser på lænden samt skuldre for og bag. Trøjen er OEKO-TEX certificeret og består af 100 % polyester med vandafvisende DWR yderside.

Fås til både mænd og kvinder og kommer i flere farver.

Fem Featherlite Trail Jacket Women

Montanes ultralette og vindtætte løbejakke til damer vejer kun 97 gram og kan pakkes ned i sin egen lomme! Jakken er desuden åndbar og har ventilationsåbninger under armen. Pasformen er moderat tætsiddende med god bevægelsesfrihed, og det strækbare og åndbare nylonmateriale, ’100% Wind Barrier Dynamic 20 Denier’, giver en hurtigtørrende kvalitetsjakke, der nemt bliver en fast følgesvend, når vejret ser lidt tvivlsomt ud. Jakken er forsynet med en lynlås i fuld længde samt en brystlomme, der begge er nemme at åbne selv med handsker på. Den høje krave med inderside af mikrofleece tilføjer en super behagelig varme til den sarte halsregion, når man mistænker, at man alligevel kommer til at smide den alternative halsedisse inden for turens første fem minutter. Som et par ekstra lækre detaljer er jakken forsynet med tommelfingerløkker for enden af ærmerne samt reflekterende logo-detaljer. Alt i alt et must, fordi den med sit neutrale design kan bruges hvor som helst og når som helst – uden hverken at veje eller fylde noget!

Hue og pandebånd

Lidt polstring til toppen kan blive afgørende for den optimale komfort på vinterløbeturen. Selv hvis resten af kroppen er godt klædt på, er ørerne bare ikke altid enige.

Rose Headband

Dette skønne pandebånd fra Kari Traa kommer i tre flotte farver med et mønster, der matcher resten af serien, som omtales ovenfor. Det er lavet i to lag merinould, som fungerer temperaturregulerende og naturligt lugthæmmende – og så isolerer ulden, selv når pandebåndet bliver vådt! Pandebåndets bredde gør det i øvrigt oplagt også at bruge som halsedisse, hvis man har brug for et let men varmt stykke isolation til halsområdet.

Adv Lumen Fleece Hat

En ganske let og tynd hue fra CRAFT, der kan bruges på løbeture såvel som cykelture – den fungerer fx også perfekt som et isolerende lag under cykelhjelmen. Huen er lavet af blødt jersey-stof bestående af 87 % polyester og 13 % elastan og har perforeret, reflekterende stof foran samt reflekterende print bagpå.

Så er der bare tilbage at ønske dig en rigtig god tur ud i vinterkulden – nu er du i hvert fald klædt på med viden om, hvordan man klæder sig godt på til den!

Inspiration
Posted: December 02, 2022
Categories: Løb
Forfatter: Eventyrsport Blogger