Jakken du aldrig vil have af - alt om dunjakker

100-vis af artikler hjælper dig til at komme på tur med vandrerygsækken, teltet, børnene eller på cyklen. Desuden får du masser af tips og tricks til udstyr, valg af bæredygtige materialer og gode råd til at komme i form
< Forrige artikel Næste artikel >
Jakken du aldrig vil have af - alt om dunjakker
Råd og vejledning
18 November 2020

Jakken du aldrig vil have af - alt om dunjakker

En bidende kold dag på skiferien. En blæsende efterårsdag på vandreturen. En kølig sommeraften på terrassen. Du kender helt sikkert følelsen. Vi slår her et slag for, hvorfor en dunjakke er drønlækker i så mange forskellige situationer.

 

 En ven på enhver tur

Dun er ikke længere reserverede til bjergbestigernes tykke dragter og store luffer. Nej, dunjakker er blevet allemandseje og kan stort set bruges til enhver form for tur: pausejakken på vandreturen, mellemlaget på skiferien eller bare til en tur i skoven. Dun er faktisk et af de bedste og lækreste jakkefyld, og et hurtigt blik på gadebilledet afslører, at det ikke ligefrem er ved at gå af mode. Udover at dun varmer godt, og at dunjakker faktisk ser ret godt ud, kender vi også dun som dejlig åndbart og fantastisk blødt. Tænkt bare på din dyne og din pude!

 

Selvom eksperter i friluftsverdenen har forsøgt i årtier, er det endnu ikke lykkedes dem at lave et syntetisk materiale, der varmer lige så godt som fuglenes konkurrent - dun!

 

 

Lav vægt, lav fylde

Dun til lette jakker

Dun er kendt for dets helt fantastiske evne til at binde luft, og det er faktisk det, som gør, at dunjakker isolerer så fænomentalt godt. Da en dunjakke derfor principielt i høj grad består af den luft, som dunene binder, så vejer dunjakker ofte ikke særligt meget sammenlignet med fiberjakker eller striktrøjer. Hvis du prøver at pakke din dunjakke sammen, vil du opdage, at den kan komme til at fylde overraskende lidt (nogle modeller kan faktisk pakkes ned i deres egen lomme!). Det er en ret fed feature, som gør sig godt på vandreturen eller i hverdagsrygsækken.

 

Man måler og beskriver, hvor meget luft dun kan binde vha. begrebet fyldkraft, på engelsk kendt som fill power. Fyldkraften fortæller, hvor gode de benyttede dun er til at binde luft (og dermed isolere) i forhold til, hvor meget de fylder og vejer. Jo højere tallet er, des bedre. Skalaen bevæger sig typisk mellem en fyldkraft på 400 og 900. 

Selvom dunene i en jakke har en fyldkraft på 450, betyder det ikke, at der er tale om en dunjakke, der er dårlig til at isolere. Det betyder blot, at hvis jakken skal isolere lige så godt som en med fyldkraft 700, så skal der bare fyldes lidt flere dun i. Det er med til at gøre jakken tungere.

Helt naturligt vil en jakke med høj fyldkraft altså også fylde mere, når du pakker den sammen, end en med lav fyldkraft.

 

 

Et bæredygtigt produkt

Bæredygtig Dun

Da dun i outdoorindustrien stort set altid kommer fra ænder og gæs, som alligevel skal slagtes, er dun faktisk et rigtigt bæredygtigt isoleringsmateriale. Du kan altså have god samvittighed, når du går rundt i din lækre dunjakke, da dyrene ikke kun er blevet slået ihjel for din jakkes skyld. Vil du være helt sikker på, at dunene kommer fra en bæredygtig produktion, kan du holde øje med, om dunene er RDS (Responsible Down Standard)-certificerede. RDS er en organisation, der kontrollerer, at samarbejdspartnernes dun ikke stammer fra dyr, der har været udsat for unødvendig skade i form af f.eks. tvangsfodring eller levende plukning.

 

En dunjakke er altså genial, da den ikke fylder eller vejer noget og hurtigt og effektivt kan give dig varmen. Den høje varme kontra vægt betyder, at du næsten glemmer, at du har den på. Dunjakken kan bruges som et let mellemlag når du er på ski; til de kølige kaffepauser på vandreturen; eller når du skal ud i storbyjunglen på en kold vinterdag. En dunjakke bør faktisk være i enhver persons garderobe. Tjek vores udvalg ud, så skal du nok få varmen!

Dunjakker til damer finder du her og til herrer her 

Råd og vejledning
Posted: November 18, 2020
Forfatter: Eventyrsport Blogger