Hydratic® - membran fra Fjällräven

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Hydratic® - membran fra Fjällräven
Råd og vejledning
04 April 2014

Hydratic® - membran fra Fjällräven

Hydratic® er en membran fra Fjällräven, som er vand- og vindtæt samt åndbar. Hydratic® findes som coating, laminat eller løs membran, der har varierende egenskaber afhængigt af hvilken type, der anvendes og i forbindelse med hvilket ydermateriale.

Infogram

Transporterer fugten væk og holder dig tør

Hydratic® har den egenskab, at det transporterer sved væk fra kroppen. Det har små, mikroskopiske porer, der er tusind gange mindre end en vanddråbe, men hundrede gange større end damp. Det betyder at damp ledes ud igennem tøjet, samtidig med at det beskytter mod nedbør.

Vandtæt

Hydratic® kan modstå et vandsøjletryk på 5.000-20.000mm afhængig af version og ydermateriale. Det betyder, at du under de fleste omstændigheder, vil forblive med at være tør. 

Vandsøjletryk er et udtryk for, hvor meget vand stof kan modstå, inden vandet trænger igennem. Stof anses for at være vandtæt, når det kan modstå et vandsøjletryk på 1.500 mm, men det er ikke altid nok til, at holde fugten for døren, når det udsættes for pres. Det gør det eksempelvis når du knæler i fugtig jord, eller sætter dig på en våd træstub.

Vindtæt

Varme bliver ledt væk fra kroppen, hvis den ikke er beskyttet mod vind. Hydratic® er vindtæt og reducerer risikoen for nedkøling.

Åndbar

Kort fortalt: du sveder, Hydratic® ånder.

Åndbarheden er målt i antal gram vand pr. kvadratmeter, som stoffet udleder i løbet af 24 timer. Hydratic® udleder mellem 8.000 og 15.000 gram. Jo højere dette tal er, jo mere fugt er det i stand til at lukke ud. For at lede mest muligt væk fra kroppen, kan Fjällrävens tøj med denne membran, eksempelvis være udstyret med ventilation under ærmerne, i hætten, på skuldrene og så videre. 

Holdbar

For at kunne holde til - det til tider, hårde brug i naturen, tester Fjällräven sine designs, under lige så krævende forhold som deres G-1000 stoffer. Dels benyttes testgrupper, men også Martindale-test, hvor man gnider tøjet igen og igen under højt tryk. Testen fortsætter uafbrudt i timevis, ved G-1000 i dagevis. Det bliver registreret hvornår stoffet giver op, og man anslår derefter, hvor mange år det vil holde, i forhold til naturligt brug.

hydratic silent

Hydratic® Silent

Hydratic® Silent er en videreudvikling af Hydratic®. Det er gjort lydløst ved hjælp af en børstet og blød overflade. Samtidigt er det  vind- og vandtæt.

hydratic IQ

Hydratic® IQ

Hydratic® IQ er den mest avancerede udgave af membranen. Den evner at tilpasse sine egenskaber til situationen. Det har en molekylestruktur, der kan skifte afhængig af temperaturen. Den åbner sig ved varme og lukker når det bliver koldere.

Ved temperaturer under frysepunktet, opbygger polymermolekylerne en homogen overflade, som forhindrer, at kroppen mister varme gennem materialet. Ved temperaturer over frysepunktet, ændrer overfladen sig, således at varme og fugt kan passere. Det betyder, at du ikke bliver så svedig og varm.

Se et af Danmarks største udvalg af Fjällräven

Find jakker og bukser med Hydratic® ved at klikke på kategorierne herunder. Besøg også vores store Fjällräven mærkeshop,og se alle produkterne fra det populære mærke.

Fjällräven jakker >

Fjällräven parkaer >

Fjällräven bukser >

Råd og vejledning
Posted: April 04, 2014
Forfatter: Eventyrsport Blogger