Historien om Fjällräven

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Historien om Fjällräven
Inspiration
27 August 2021

Historien om Fjällräven

Martin Termansen - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Martin Termansen

- Bjergbestiger, vandrer og orienteringsløber. Eventyret er vigtigere end grejet... men grejet er også vigtigt.

Blandt outdoor-mærker er der særligt ét navn, der vækker genklang hos de fleste. Genklang af kvalitet, stor brugervenlighed, flot design. Og ikke mindst bæredygtighed. Fjällräven. Men hvor startede de? Og hvordan er de blevet en af verdens mest anerkendte producenter af friluftsgrej og -tøj til både store og små, og til såvel hverdagseventyr som ekspeditioner? Her kan du læse historien om de svenske ræve, som aldrig rigtigt vil gå af mode.

 

1950

Et frø sås i en ung svensk gut

Historien om Fjällräven strækker sig helt tilbage til midt i seneste århundrede i den nordsvenske by Örnskjöldsvik midt på det smukke Höga Küsten. Da en lokal dreng, Åke Nordin, som 14-årig her forberedte sig på en vandretur i de omkringliggende bjerge, blev han træt af sin ukomfortable og umoderne vandrerygsæk. Ved hjælp af sin mors symaskine og sin fars værktøj kreerede Nordin derfor sin egen hjemmelavede rygsæk i stærk bomuld og med bæreramme i træ. Rygsækken fordelte vægten mere ergonomisk, og ventilationen var langt bedre. Og med det var et frø sået til resten af unge Nordins liv.

 

På vandreturen vækkede rygsækken opsigt, og en lokal samer bad Nordin producere ham en rygsæk magen til. Vandreturen blev altså på alle måder en succes.

 

1960

En rygsæk med aluminiumsramme – Fjällräven var født

Gennem de næste ti år arbejdede Nordin i sin fritid videre på rygsækmodellen. Og med startskuddet til de glade 60’ere etablerede han i sit barndomshjems kælder i Örnskjöldsvik officielt sin egen virksomhed, der solgte produkter til udendørsaktiviteter. Nordin første produkt var, ikke så overraskende, en rygsæk, men denne gang med aluminiumsramme. Han opkaldte virksomheden efter de svenske polarræve.

 

1964

Fra rygsække til telte uden kondensering

Rygsækken blev en succes, og Nordin lancerede nu ”termoteltet”, som var det første af mange Fjällräven-telte. I dag vågner mange rygsækrejsende tørt og varmt og med et smil på læben. På grund af teltenes konstruktion med separat yder- og indertelt slipper de nemlig for at vågne op med næsen mod en våd teltdug pga. kondens i løbet af natten.

 

1968

G-1000® og Greenland Wax præsenteres for verden

Nordin hvilede ikke på sin succes. Han så altid muligheder for at forbedre friluftslivet gennem bedre udstyr. Og nu var det beklædningens tur. Det startede med en jakke, som var fremstillet i Fjällrävens helt eget G-1000®-materiale. Materialet havde Nordin egentligt udviklet til hans teltes oversejl. Men materialet viste sig hurtigt at have præcis de egenskaber, som Nordin savnede i sit friluftstøj; det var slidstærkt, vindtæt og holdt myg og sol ude. Og så kunne det behandles med den specialudviklede Greenland Wax. Med den blev stoffet intet mindre end perfekt til friluftsbrug, da det nu ovenikøbet blev vandafvisende.

 

I dag er det den samme metervare, G-1000®, som rigtigt meget af Fjällrävens tøj laves i. Og tricket med at vokse stoffet med Greenland Wax virker stadigt. Har du selv prøvet at vokse dit G-1000®-tøj? Vi gør det faktisk gratis for dig i Eventyrsport. Så kom ind i en af vores butikker, og du får din jakke eller dine bukser tilbage i en mere slidstærk, vindtæt og vandafvisende udgave efter maks én uge.

 

1970 

”Friluftsbukser… Mener du Fjällrävenbukser?”

Friluftsliv stiller ofte store krav til dine buksers kvalitet, for der sker masser af slid, når du f.eks. sætter dig ned eller knæler. Derudover er det rart med forskellige lommer til den kniv, det kort eller de snacks, som du ikke normalt går rundt med i dine jeans derhjemme.

 

Fjällrävens svar på alle kravene blev i første omgang Greenland Trousers. Siden har mange andre kvalitetsbukser set dagens lys, og friluftsbukser er for mange i dag nærmest synonymt med Fjällrävenbukser.

 

1973

Sortimentet omfatter nu soveposer

En af de mest fantastiske måder at udforske naturen på, må være at sove ude. I telt eller under åben himmel. Uanset hvad, skal du nok bruge en sovepose. I begyndelsen af 70’erne blev soveposer en del af Fjällrävens sortiment.

 

1974

Åke Nordin beslutter sig for ”aldrig mere at ville fryse igen”!

Brrr! Efter at have tilbragt en lang, kold nat i det fri lovede Nordin sig selv, at han aldrig mere ville fryse. Resultatet blev Expedition Down Jacket, som er fremstillet af to jakker, der er blevet syet sammen for at minimere varmetabet. En ikonisk jakke, som stadig laves den dag i dag.

 

1978

En ikonisk rygsæk til børn – og voksne.

Praktiske rygsække, der sidder ordentligt på ryggen, skal ikke kun være voksne forundt. Den elskede Kånken-rygsæk kom til verden og har siden hjulpet børn med at bære deres skolebøger, mapper og penalhuse til og fra skole på en behagelig og ergonomisk måde.

 

I dag findes tasken i utallige farver og modeller, og den bæres af såvel børn som voksne.

 

1994

Virksomheden blomstrer, men navnebroren er truet

Nu måtte der gøres noget! Polarræven var akut udrydningstruet i Skandinavien. Fjällräven besluttede sig derfor for at støtte Anders Angerbjörn, der er professor på Stockholms Universitet, i hans arbejdede for at redde polarræven. I dag mener man, at der er mindre end 200 polarræve tilbage i Norge, Sverige og Finland – til sammen. Beskyttelsen af polarræven er derfor mere relevant end nogensinde, og Fjällräven står derfor stadig bag Angerbjörn og hans teams utrættelige arbejde.

 

2005

Den første Fjällräven Classic – et eventyr for os alle

Nordins drøm om, at alle skal have mulighed for at opleve vores fantastiske fælles natur, blev i 2005 til lanceringen af konceptet Fjällräven Classic Sweden. En 110 km lang vandretur i Lapland i det allernordligste Sverige. Nordin mente nemlig, at jo flere der oplever naturen helt tæt på, des flere ønsker at værne om den og passe på den.

 

I 2014 fik Danmark sin egen udgave, og USA og Hong Kong fulgte trop i 2016 og 2017. Alt sammen i Nordins ånd om, at vi skal dele naturen og dens oplevelser.

 

2008

Kajka letter byrden for de rygsækrejsende

Tilbage hvor det alt sammen begyndte: rygsække med rammer. Fjällräven kombinerede her smarte funktioner og et godt og gennemtænkt design med slidstærke materialer og formåede på den måde at skabe en prisbelønnet rygsæk. Siden da har Kajka været en elsket rejsemakker for tusindevis af mennesker, og jeg rejser selv nødigt uden.

 

2010

”…og prisen for bedste friluftsbukser går til: Fjällräven Keb Trousers”

Fyrre år med at perfektionere buksedesign betaler sig! Ved at kombinere G-1000® med stretch-materialer formåede Fjällrävens nye Keb-bukser at fange opmærksomheden fra fritidsbranchens dommerpaneler. Keb sikrede således Fjällräven prisen for ”Bedste friluftsbukser” ved den prestigefyldte Outdoor Industry Awards. Bukserne er siden blev anerkendt med masser af priser, og har du ikke prøvet denne geniale model endnu, så er du gået glip af noget.

 

2011

First movers: Farvel til fluorcarbon og velkommen til Eco-Shell

Naturen giver os så meget, så vi skal passe godt på den. Det budskab er vi alle nok enige om. Det gik bare ikke særligt godt i tråd med, at stort set alle vandtætte membraner på markedet i begyndelsen af 2010’erne indeholdt det miljøskadelige og potentielt hormonforstyrrende stof fluorcarbon (også kendt som PFC). Derfor gik Fjällräven forrest og udviklede Eco-Shell.

 

Eco-Shell er yderbeklædning fremstillet i genanvendt polyester, og det er vandtæt helt uden brug af fluorcarbon. Endnu inden Eco-Shell var i butikkerne, havde det vundet adskillige miljøpriser. Og i dag er de andre store producenter af skaltøj efterhånden fulgt med i kampen for et friluftsliv uden fluorcarbon.

 

2012

Fjällräven tager almindelige mennesker med på polarekspedition

Lidt ligesom Fjällräven Classic. Men i dyb sne, tocifrede minusgrader og med masser af hunde. Med Fjällräven Polar fik 20 ganske almindelige mennesker fra hele verden muligheden for at gennemføre en 300 km lang hundeslædeekspedition fra Signaldalen i det nordligste Norge til Väkkärajärvi i Sverige. Fjällräven Polar-ekspeditionen er lige siden blevet gennemført hvert år i marts, og du sikrer dig en billet ved at vinde en konkurrence på Fjällrävens officielle hjemmeside.

 

Jeg var selv med i 2012 på den allerførste Fjällräven Polar, og det står stadig som et af mit livs største oplevelser.

 

2014

The Fjällräven Down Promise – et løfte til dig og til dyrene

Dette blev året, hvor Fjällräven gav et løfte – et dunløfte. Med det garanterede de, at dunene i deres jakker har 100% sporbarhed; det betyder, at man ved præcis, hvor dunene kommer fra. Fjällräven lovede dermed, og det gør de stadig, at der udvises den største omsorg for de involverede fugle.

 

Fjällrävens Down Promise er efterhånden blevet en af de bedste dunpolitikker i hele friluftsbranchen.

 

2015

Jagt med god samvittighed

For Fjällräven handler jagt om forbindelse til naturen – at nyde den uden at drive rovdrift på den. I 2015 lancerede de derfor deres nye jagtkollektion bestående af tøj i bæredygtige materialer, men stadig med høj teknisk ydeevne.

 

2017

Fuldstændig bjergtaget

Fjällräven vendte tilbage til bjergene – landskabet, som inspirerede Åke Nordin til at udvikle udstyr til friluftsliv. En kollektion til bjergbestigning blev således født. Bergtagen. Serien blev udviklet i samarbejde med den svenske forening for bjergguider, og den indeholder et komplet system af teknisk tøj til anvendelse over trægrænsen.

 

2019

Et legat til naturen

Endnu et skridt i kampen for naturen. Fjällräven begyndte i 2019 at uddele legater til non-profit-organisationer, der arbejder for at beskytte naturen eller for at inspirere til at tilbringe mere tid udendørs. Programmet, The Arctic Fox Iniative, er selvfølgelig opkaldt efter symbolet på Fjällrävens mangeårige kamp for naturen: polarræven.

 

2025

Stadig first movers – for hele kloden

Fjällräven har som mål at være 100% CO2-neutrale i 2025. Et mål, som de allerede er nået langt for at indfri. Sammen med skarpt fokus på bæredygtigt design og materialer er dette en af grundende til, at du kan købe produkter fra Fjällräven med rigtigt god samvittighed.

 

Gennem Fjällrävens mere end 60 år på markedet er der, som du nok kan se, udviklet mange forskellige serier af tøj. Tøj til dagligdagen. Til almindeligt friluftsliv. Og endda til bjergbestigning. Er du i tvivl om, hvilken kollektion du skal udforske og prøve, så tjek denne artikel og få hjælp til overblikket. Du kan se hele vores sortiment af Fjällräven her.

Inspiration
Posted: August 27, 2021
Forfatter: Eventyrsport Blogger