Grej der forsøder turen

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Grej der forsøder turen
Råd og vejledning
20 August 2021

Grej der forsøder turen

Frederik Thurøe - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 


Et velkendt mantra, når det kommer til at pakke rygsækken til vandreturen, er, at du kun skal tage det absolut nødvendige med – især hvis du gerne vil være med i letvægtsklubben. Og så skal du næsten læse denne artikel i stedet. Men hvad nu hvis du gerne vil forsøde turen, gøre den lidt mere behagelig og skrue op for nydelsen? Vi kigger her på udstyr, der ikke er absolut nødvendigt, men blot er skønt at have med.

Alle, der har været på vandreture, ved, at der ikke skal meget til at forsøde turen. Når ting, vi tager for givet derhjemme, pludselig ikke er en del af dagligdagen og der ikke er adgang til alle de bekvemmeligheder, vi omgiver os med til hverdag, så skal der ikke meget til at vække en stor glæde. Det kunne være en lille flaske portvin, en særlig lækker snack eller noget helt tredje, som du ved dine rejsekammerater ville sætte pris på.

Vi kigger her på udstyr og grej, som du ikke nødvendigvis har brug for, men som vil forsøde enhver vandretur, nærmest uanset hvor du skal hen.


Sid bedre i lejren

Efter en lang dag på stierne er der noget skønt over at kunne sidde godt, blødt og behageligt. Der skal ikke så forfærdelig meget til for at forbedre livet i lejren. Og det er faktisk muligt at pakke en stol med i rygsækken, uden at vægten knækker ryggen, eller den optager al pladsen. Der er faktisk også et ret stort udvalg af muligheder.

Du kan for eksempel købe et stole-kit, der nemt forvandler dit selvoppustelige underlag til en overraskende behagelig stol. Det kunne f.eks. være denne, fra Sea To Summit. Det er simpelthen et overtræk til dit underlag, som gør at du kan sidde oprejst, med et ryglæn.

Hvis det der med at omdanne dit liggeunderlag ikke lige er dig, eller hvis du ikke bruger et oppusteligt underlag, så findes der også en række forskellige foldestole, du snildt kan hive med på tur. De bliver lidt tungere og besværligere end den med underlaget, men nogen vil argumentere for, at man sidder bedre på dem. Det kunne f.eks. være sådan en som den her.

Hvis du er til det helt simple, som samtidig kan bruges til andre ting – f.eks. til at vifte til bålet, så der rigtigt kommer gang i det – så er den simple, lette løsning et lille siddeunderlag. Dem kan du købe såvel i skum som i den oppustelige udgave. Jeg synes dem i skum giver absolut mest mening. F.eks. det her, fra TLT.


Sov sødere i teltet

Er du blandt dem, der sover meget bedre, hvis du har en ordentlig hovedpude, så behøver du ikke at nøjes med soveposens pakpose, som du har stoppet med tøj, men som aldrig bliver lige så behagelig som den ægte vare.

Du kan enten gå linen fuldstændig ud og medbringe din hovedpude derhjemmefra. Men medmindre du er i bil, så bliver det lidt noget bøvl. Der findes derimod en lang række forskellige og ganske lette hovedpuder, der er beregnet til friluftsbrug, som du nemt kan pakke i rygsækken. Det kunne f.eks. være denne store hovedpude fra Sea To Summit.

Hvis I er to på tur, og I gerne vil sørge for at kunne ligge tæt sammen, på jeres liggeunderlag, så kan det være en udfordring. Risikoen for at den ene – eller begge to (!) – vil komme til at ligge på jorden, er mere end overhængende. Derfor kan det være en god idé at købe sådan nogle stropper her. De er lavet af Sea To Summit til at sørge for, at to liggeunderlag bliver holdt sammen hele natten.


Drik bedre kaffe på tur

Måske er det ikke sovegrejet, som er vigtigt for dig. Måske det er kaffen, der er det vigtigste for dig, for at oplevelsen bliver perfekt. Så hvorfor så ikke tage den gode kaffe med? Der er masser, du kan gøre for at peppe mad og drikke på turen op. Hvis du bare elsker din kaffe om morgenen, behøver du ikke nøjes med en halvslatten gang pulverkaffe. Du kan nemlig finde såvel kaffekværne, særlige filtre og stempelkander, der er designet med det formål at tage dem med på tur. Hvis du har en Jetboil, så kan du f.eks. købe dette stempel, og dermed omdanne din Jetboil til en vaskeægte stempelkande – det bliver da ikke bedre!

Hvis du synes det er lidt for meget at omdanne din Jetboil til en stemplekande, så er der ingen grund til at fortvivle. Du kan nemlig i stedet for, købe nogle kaffeposer. De smager markant bedre end almindeligt pulverkaffe, og så kan du selv vælge hvilke bønner du vil have. Prøv f.eks. sådan en her.

Vil du have en espresso, når du holder pause hen på eftermiddagen, kan du også få en holdholdt espressomaskine. Det hele vejer lidt ekstra i rygsækken, men formålet med at tage på tur er vel stadig den gode oplevelse. Og med en espressomaskine følger selvfølgelig også espressokopper! F.eks. dem her.


Få en bedre opvask

Kan du godt lide at spise ordentligt på tur, så har du formentlig mere opvask end bare en mug og en spork. Og så så følger der desværre også lidt mere omstændig opvask med. De fleste der har lavet mad på et Trangia ved, at det kan være en lille smule bøvlet at vaske op i de små gryder, som det har.

For at gøre opvasken lettere kan du derfor medbringe en sammenfoldelig opvaskebalje, så opvasken kan tages på en effektiv og nem måde. De her sammenklappelige opvaskebaljer fylder ikke så meget, og kan holde meget vand, så du kan vaske op på en ordentlig måde på farten. Et bud kunne f.eks. være den her.

Opvaskebaljen er samtidig god til at hente vand i, hvis du skal hente lidt større mængder. Og så hverken vejer, fylder eller koster den særlig meget.


Hav camping tøjet i orden

Hvis din tur skal være helt i top og så behagelig og rar som overhovedet muligt, så er det en rigtig god ide at have helt styr på tøjet. Og her mener vi ikke bare vandrebukserne og vandrestøvlerne. Vi mener også camping tøjet, som du kan trække i efter en hel dag ude på vandrestierne.

For der er altså næsten ikke noget bedre end at få den halvsvedige vandretrøje i uld af og trække en skøn tør, blød og varm trøje over hovedet i stedet. Det helt rette ord for den her slags tøj er måske ikke camping tøj. Men camping tøj dækker alligevel over alle de funktioner og behov, som tøjet skal have. For når du er på camping, så er det ofte komfort, behag og hygge der er i højsædet. Camping tøj besider de samme glimrende kvaliteter, og derfor er det også en skøn tilføjelse til din vandretur. Noget der forsøder din tur helt gevaldigt, om end det ikke er dybt nødvendigt.

Men hvad er camping tøj egentligt, spørger du måske. Det kan vi godt forstå, for camping tøj kan være meget forskelligt. Helt kort, så er det noget af det tøj, som du har det allermest behageligt i. Det du trækker i, når du bare skal slappe af og hygge dig. Hvilket man jo som regel gerne vil, når man når frem til endestationen for dagens vandretur.

Her kan der komme mange forskellige slags tøj ind på listen, og det er jo helt op til dig, hvilken slags camping tøj du helst vil gøre plads til i din vandrerygsæk. Her kommer vi dog lige med nogle forskellige gode bud på, hvilken slags camping tøj du kan pakke ned, hvis du gerne vil forsøde din vandretur lidt ekstra.


Vælg den rette trøje

Der er en masse muligheder for at forsøde din vandretur med det rette valg af tøj. Camping tøj der både kan bruges i pauserne, og også når støvlerne kommer af efter flere kilometers vandring.

Et helt oplagt stykke camping tøj er en god og lun trøje. Her findes der en masse forskellige typer og modeller, som du kan vælge i mellem. Du kan eksempelvis vælge en klassisk uldtrøje, som bare altid er et godt valg, hvis du skal lunes lidt op og have reguleret kropstemperaturen, når du kommer frem efter en hård vandretur. Uld er netop et fantastisk materiale for outdoor entusiaster, de det temperaturregulerende og naturligt lugthæmmende. Alt i alt udgør en uldtrøje et helt ideelt stykke campingtøj, som også sagtens kan bruges på vandreturen, hvis kulden pludselig skulle ramme. Du kan læse mere om, hvorfor uld egner sig så godt til beklædning i artiklen her.

En anden oplagt trøje at have med som camping tøj er en fleecetrøje. De fleste fleecetrøjer er lavet i blødt, varmt stof, og de egner sig både som mellemlag og yderlag alt efter vejret. En fleecetrøje er altid lige til at trække i, og derfor udgør de også det helt perfekte camping tøj. Fleecetrøjer egner sig yderligere også glimrende til at trække i under vandreturen, hvis du pludselig begynder at blive lidt kold. Fleecen har altså flere gode funktioner, både under vandringen og som camping tøj til når der skal slappes rigtig godt af. Vi har et stort udvalg af gode trøjer til både damer, herrer og børn - så der er helt sikkert også en, der vil udgøre det perfekte camping tøj for dig.


Alt i camping tøj

Når det kommer til at have camping tøjet i orden, så er det dog selvfølgelig ikke kun trøjen, som du bør tage et kig på. For at opnå allermest komfort og gøre klar til allermest hygge og varme efter vandreturen, så skal hele outfittet være i orden.

Selvom vandrebukser og vandretights som regel er meget behagelige at have på, så kan det stadig være rart at trække i nogle nye bukser efter en hel dags vandring. Især hvis man har været ude i mere vildt fører og bukserne lige trænger til at få vasket snavset af. Bukser der egner sig godt som campingtøj kan eksempelvis være til et par rene tights eller et par bløde sweatpants eller joggingbukser. De er både bløde og behagelige og tillader god bevægelse. Alt det man gerne vil have, når man skal have gang i bålet og nyde aftenen efterfølgende.

Er du på vandretur om efteråret eller vinteren, hvor temperaturerne er noget lavere, og hvor der skal lidt mere tøj til for at holde varmen, så kan det være en god ide at have nogle gode sokker med sig i vandretasken.

Der er intet, så rart som at trække i et par tørre og lune uldsokker. Derfor bør uldsokker altid være en hel fast del af din camping tøjs garderobe, når temperaturerne begynder at dale. Så kan du stikke fødderne i et par varme sokker, ligeså snart du tager støvlerne og vandresokkerne af efter dagens vandretur. Her hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af uldsokker til damer, herrer og børn. Du kan se udvalget her.


Hold dig ren og tør på tur

Er du af den overbevisning, at blot fordi du er på tur, så kan du stadigvæk godt være ren og frisk, så køb dig et hurtigttørrende håndklæde. Det vejer og fylder ikke meget i forhold til et ’rigtigt’ håndklæde, men det klarer sagerne. Der findes flere forskellige, og jo lettere de er, jo dårligere absorberer de større mængder vand. Hvis det derfor skal være rigtig luksus, så kunne du jo vælge denne model, som er ligeså stor som dit håndklæde derhjemme og som absorberer sin egen vægt op til seks gange.

For lige at toppe det af, så pak håndklædet sammen med en bionedbrydelig sæbe til den personlige hygiejne. De kommer i små beholdere til friluftsbrug, så de er nemme at finde plads til og samtidig kan de gå med i håndbagagen uden problemer, hvis du skal ud at flyve. Husk bare lige på, at selvom sæberne er bionedbrydelige, så anbefales det stadigvæk at være 100 m væk fra vandløb, når du bruger dem.


Få hjælp til bålet

Det er super hyggeligt med et bål at samles omkring på turen, men det er ikke altid lige hyggeligt at bakse med at få gang i flammerne, hvis forholdene ikke er perfekte, og det eneste brænde, du kan finde, er fugtigt. Og hvis det tilmed regner, så er det først rigtig galt.

Men! Hvis du har du en gang fatwood – altså træ med et højt indhold harpiks – med, så kan du nemt få gang i bålet, selvom det er under våde forhold. Fatwood er nemlig så smækfyldt med harpiks, at det ikke kan blive gennemblødt, og dermed altid kan brænde.

Når nu du har fået gang i bålet og det rigtigt kører, hvorfor så ikke lave mad på det også? Det kan være ret tilfredsstillende at tilberede sin mad direkte på bål eller i gløderne. Hvis du gerne vil have tips og gode råd til hvad du skal bruge, så læs denne artikel.


Overraskelse til alle

Som nævnt i indledningen, så synes jeg noget af det bedste vandreturs-forsødelse er, hvis alle mand har en lille overraskelse med til deling. Det kunne være en Marsbar til alle, en pose vingummier eller en lille portvin, hvis din gruppe er til det. Det løfter altid humøret, og det er nemt at forberede, samtidig med at det giver en stor glæde på ture.

 

Jeg håber du er blevet inspireret til at forsøde dine vandreture, når det giver mening!

Rigtig god tur.

 

Herunder finder du links til noget af alt det, der kan forsøde din tur:

Foldestole og øvrige campingmøbler

Hovedpuder og andet tilbehør

Køkkenudstyr

Toiletartikler og toilettasker

Råd og vejledning
Posted: August 20, 2021
Forfatter: Eventyrsport Blogger