Grej der bare holder - 25 års Jubilæum

< Forrige artikel Næste artikel >
Grej der bare holder - 25 års Jubilæum
Råd og vejledning
28 September 2021

Grej der bare holder - 25 års Jubilæum

Mads Nedergaard - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Mads Nedergaard

- Vandrer, spejder og gennemsyret grejnørd


GREJ, DER ER BARE HOLDER VED

Vi elsker grej og tøj med år på bagen, med skrammer, patina og slidpletter. Der er noget over løbeskoene, der gav os vores bedste 10 kilometer eller støvlerne der tog os op til den flotteste udsigt. Nogle af vores produkter har været med så længe, at de næsten er en historie for sig selv. Et par af de historier får du her.

Fjällräven Greenland Jacket | Starten på noget større

Før 1968 kunne du ikke finde beklædning med den ikoniske ræv på skulderen. Indtil da havde Åke Nordin, grundlæggeren af Fjällräven, kun lavet rygsække og kort forsøgt sig ud i at designe telte. Og det er faktisk succesen med teltene der gjorde, at Greenland jakken så dagens lys i slutningen af tresserne.

Fjällräven havde i 1966 specialudviklet telte til en skandinavisk Grønlands ekspedition. Teltene var med for og holdt dermed bedre på varmen end hvad man ellers havde været vant til. Denne gyldne detalje, skabte stor begejstring hos holdet. Så stor, at da de vendte hjem fra Grønland, havde de kun et forbedringsforslag: “Kunne vi have jakker, der fungerer lige så godt som teltene?”.

Det tændte en ild i den innovative Åke Nordin, der uden tøven kastede sig over at udvikle en jakke, der kunne tæmme de vilde vilkår på Grønland. Det blev til den kasse formede jakke, vi kender i dag. Undervejs i udviklingen fandt Åke Nordin frem til en kombination af bomuld og nylon, som skulle blive ikonisk og Fjällrävens vej til at blive den friluftsgigant, de er i dag. Med de helt rigtige forhold af nylon og bomuld fandt Åke G-1000 materialet, som er i størstedelen af deres beklædning i dag. Nylonet gav materialet en unik slidstyrke og bomuldet gjorde det behageligt og gav mulighed for at vokse jakkerne, så man kan justere hvor vindtæt eller åndbart, man ønsker sin jakke.

Greenland Jakken blev startskuddet på Fjällrävens tøjeventyr, og jakken står nærmest uændret siden 1968. En smule forbedret snit, økologisk bomuld og genanvendt nylon udgør de få ændringer, der er sket over de sidste halvtreds år.

Grej_der_bare_holder_-_25_a_rs_jubil_um_Fjallraven_GreenlandJacket_1
Grej_der_bare_holder_-_25_a_rs_jubil_um_Fjallraven_GreenlandJacket_2

Fotos fra Fjällräven

Stanley termoflasken | Den eneste termoflaske, der kunne komme med på tur.

Der var engang, hvor du skulle vælge: Enten kunne du få en termokande, der var slidstærk eller du kunne vælge én, der holdt kaffen varm. Der fandtes ikke en, som kunne begge ting.

I 1913, hvor William Stanley Jr. laver den første Stanley Termoflaske, var den eneste måde at få termo-effekten at beklæde indersiden med glas. Og det kunne snildt holde dine drikkevarer varme, men ved det mindste stød, var hele flasken totalskadet. Udover at sidde med glas i kaffen, så kostede en ny termoflaske næsten en månedsløn.

Det måtte der være en løsning på, tænkte William Stanley og gentænkte hele designet af termoflasken. Ved at presse en inder beklædning af stål i stedet for glas og kombinere det med en afstand mellem dette og yderlaget, opnåede han både isolering og en markant forbedret holdbarhed.

Udseendet har ændret sig en smule siden da, men den grundlæggende teknologi er den samme og det er den teknologi, der gør at vi kan have termokander og termokopper, der kan klare at komme på tur.

Grej_der_bare_holder_-_25_a_rs_jubil_um_Stanley_1

Fotos fra Stanley

The North Face Base Camp Duffel | Mest enkel, mest brugbar

Fra toppen af Tibet, til surfture i Thy. Der er ikke mange stykker udstyr, som har lige så mange stempler i sit pas som The North Face Base Camp Duffel. Den måske mest ikoniske taske nogensinde har siden 1979 været et symbol på store rejser ud i det blå, på må og få.

I starten var Base Camp Duffel designet til at klatrere kunne slæbe deres udstyr til foden af en klippevæg og herefter lade rebet firer fra tasken og op til topsikringen. Det gav tasken sine to karakteristiske kendetegn. For det første den store åbning i toppen, der gjorde at seler, sikringer, slynger, karabiner og reb ikke satte sig fast, når man skulle have det op ad tasken. For det andet den ekstremt hårdføre kombination af materialer, så tasken kunne tåle et regnskyl og tåle at blive revet rundt på hårdt klippeunderlag. Tasken havde ikke mange detaljer. Der var således ikke meget der kunne gå i stykker.

Tasken blev lynhurtigt populær hos mange andre end de klatrende i Yosemite. Den store åbning gør den nemlig ekstremt nem at pakke OG finde rundt i, når man er på tur. De hårdføre materialer betyder derudover, at Base Camp Duffel kan holde til utaknemmelig behandling i mange mange år.

Så hvad er det, der gør at Base Camp Duffel har fået denne ikonstatus? Det er helt enkelt sin enkelhed og at den bare holder.

Grej_der_bare_holder_-_25_a_rs_jubil_um_TNF_BaceCampDuffel_4
Grej_der_bare_holder_-_25_a_rs_jubil_um_TNF_BaceCampDuffel_5
Grej_der_bare_holder_-_25_a_rs_jubil_um_TNF_BaceCampDuffel_6

Fotos fra The North Face

Smartwool PhD | En sok, der passer i mange timer

Uld kan bare noget. Det tænkte Smartwool også i 1994, da de satte sig for at lave nogle skisokker, der var behagelige at have på og ikke gav kolde tær, når du stod på ski en hel dag. Det var målet og uld var svaret. Uld kunne nemlig holde på varmen selvom det blev fugtigt af sveden fra fødderne. Det var bare én udfordring. Eller faktisk så var der en hel del…

Hvis du forestiller dig en hjemmestrikket uldsok, så har de det med at miste pasformen og begynde at folde i løbet af dagen. Efterhånden som de bliver slidt, bliver de også gradvist mere og mere uformelige. Og så kradser de, tænkte man. Hvem gider stå på irriteret på løjperne og forsøge at klø sine fødder med skistøvler?

Men uld kunne også noget. Det kunne isolere selvom det blev vådt. Ulden temperaturregulerede i løbet af dagen og det lugtede ikke nær så slemt i slutningen af dagen som sokkerne i syntetisk materiale. Ja, man kunne faktisk bare lufte sokker og bruge det samme par dagen efter.

Smartwool udviklede videre og introducerede efterfølgende to nye måder at lave sokker på til resten af friluftsverden.

For det første valgte de ikke, hvilken som helst uldtype. De fandt frem til merinoulden, hvis fibre er væsentligt tyndere og finere end klassisk uld, men stadig med den samme brudstyrke, så sokkerne også kunne holde i lang tid.

Dernæst opfandt de en ny, dog lidt besværlig, teknik, der sikrede at sokkerne sad perfekt i løbet af dagen. I stedet for blot at strikke en sok af ren merinould, så lavede de først et skelet af nylon og elastan, der gjorde at sokkerne sad godt til foden og ikke foldede. Rundt om det skelet vævede de så den fine merinould på en måde, så det altid var merinoulden, der havde kontakt med huden.

Det var et gennembrud. Ikke bare for Smartwool, men for merinoulden og dets egenskaber, som den dag i dag bliver brugt til alle typer af aktiviteter, hvor du har brug for komfort i lang tid af gangen.

Grej_der_bare_holder_-_25_a_rs_jubil_um_SmartWool_Phd_1

Fotos fra Smartwool

Råd og vejledning
Posted: September 28, 2021
Categories: Vandring , Vejledninger , Løb , Outdoor
Forfatter: Eventyrsport Blogger