Gå på jagt i naturens spiselige skattekammer

100-vis af artikler hjælper dig til at komme på tur med vandrerygsækken, teltet, børnene eller på cyklen. Desuden får du masser af tips og tricks til udstyr, valg af bæredygtige materialer og gode råd til at komme i form
< Forrige artikel Næste artikel >
Gå på jagt i naturens spiselige skattekammer
Råd og vejledning
08 September 2020

Gå på jagt i naturens spiselige skattekammer

Der er så mange smagsoplevelser, der venter på dig i naturen. Det er ikke noget under, at det er blevet meget populært at sanke spiselig skatte i naturen.
”Sanke”, tænker du måske? At sanke er et gammelt begreb, som betyder at samle. 

Når vi sanker i dag, gør vi det ikke, fordi vi er nødt til det, men fordi du får lov til at mærke naturen og får en helhedsoplevelse fra selv at være ude og finde det mad, du spiser senere. 

Udover de mange spiselige sager, der findes i naturen, er der også mange som kan se spiselige ud, men bestemt ikke er det. Det holder nok mange tilbage, og så ender man igen i supermarkedets ”frugt og grønt” efter bær og svampe. Det er faktisk ikke svært at forsyne sig selv i skovbunden.
Vi vil gerne hjælpe jer på vej og har her samlet nogle af de ting i naturen, som I roligt kan spise. 

 

God tur og bon appetit!

 

 

BÆR OG NØDDER:


brombær

Brombær: 

Brombærbusken er en grøn og stikkende busk. Selve bærerne starter som grønne og hårde, bliver senere røde og til sidst, når de er fuldmodne, bliver de blåsort og slipper nemt stilken.

Sæson: August til oktober 
Hvor: Vokser i hegn, krat og lysninger i skoven.





hyldebær

Hyldebær:

Hyld er en busk eller et træ, hvor du i sommermånederne finder hyldeblomsten. De små hvide blomster bliver senere til hyldebær, der har en dyb lilla farve og blank overflade. 

Sæson: September - oktober  
Hvor: Findes i krat, skovbryn, parker og hegn. 





hasselnødder

Hasselnødder:

Hasselbusken kan blive op til 12 meter høj. Bladene er grønne og hjerteformede med savtakket kanter. Når nødderne er modne, bliver de brune og sidder løs i hasen (deres lille lysegrønne hylster), så de let kan plukkes. 

Sæson: August - oktober
Hvor: Vokser i løvskov, by og hegn.  





valnød


Valnød:

Valnøddetræet vil gerne have meget lys, det vokser derfor i udkanten af skove og parker. Træet kan blive op til 24 meter højt med en bred krone. Bladene er lysegrønne og lidt læderagtige. Valnødden har en grøn skal, men bliver i løbet af sæsonen mørkere i farven. Når nødden er ved at være moden, begynder den at åbne sig. 

Sæson: august - oktober
Hvor:  I udkanten af løvskov

 



3 SVAMPE DU KAN FINDE I NATUREN: 

Har du gået en tur i skoven om efteråret, er du sikkert også stødt på svampe, der pibler frem i skovbunden.
Svampene holder nemlig af det våde efterårsvejr, og de fleste vokser i skoven. 

Tip: Medbring en lille kniv og en børste, så du let kan skære svampen fri og ikke slæber en masse jord med hjem. Opbevar svampene i en kurv, da fugtige svampe let rådner i en pose.

  

Mark-champignon:

Hatten er hvid med en næsten flad top og små skæl. Den bliver op til 3-9 cm i diameter. Overfladen er tør og mat.
Under hatten er der brune lameller, som fremstår næsten sorte på de modne svampe.
Stokken bliver mellem 3-6 cm høj og 1-1,5 cm i diameter.

Sæson: Juni - oktober
Hvor: Vokser på græsmarker, haver og parker. 

  

kantarel


Almindelig kantarel:

Svampen har en gul/orange farve og bliver mellem 3-10 cm høj.
Hatten er formet som en tragt med bølget kant. Den kan blive op til 10 cm i diameter.
Under hatten ses lameller som løber ned mod stokken. Stokken er lysere end hatten og er en halv til halvanden cm i diameter.  

Sæson: August - november
Hvor: Vokser i løv- og nåleskov og tæt ved træer, da de får deres næring fra træernes rødder. 

 

 

Karl Johan svamp
Karl Johan/Spiselig rørhat: 

Hatten er brun eller gråbrun og kan føles lidt fedtet. Den bliver mellem 5 - 20 cm i diameter.
Under hatten er der, til forskel fra de to andre, ikke lameller, men i stedet det, man kalder rør. Strukturen på rørene er lidt som vi kender det fra en rengøringssvamp. Farven er hvid på de unge, og jo ældre svampen bliver skifter farven først over i en gullig tone og ender til sidst i grønlige nuancer.
Stokken er hvid eller lysebrun med et fint “net” omkring. Den bliver 2-5 cm i diameter. 

Sæson: August - oktober
Hvor: Vokser i løv- og nåleskov. Hvis der kommer meget regn i efteråret, er der især gode chancer for at finde Karl Johan svampe. En af grundene til at det danske efterår producere så mange svampe.

 

 

 

Husk: Er du usikker på, om det du har fundet nu også er spiselig, så lad vær!
Derudover skal du huske, at du kun må samle til eget forbrug i statsejede områder. En tommelfingerregel er, at du må fylde det, der kan være i en bærepose. 

 


 

6 gode råd til når du sanker svampe

  1. Spis kun de svampe du er sikker på er spiselige, er du i tvivl, så lad dem være. 
  2. Sørg for at svampene er friske, før du bruger dem til madlavning
  3. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, begynd derfor altid med en lille portion når du spiser en ny svamp. Du mærker kun overfølsomheden svagt, hvis du kun spiser lidt af det. 
  4. Vilde svampe må ikke spises i rå tilstand, men skal gennemsteges eller koges før spisning.
  5. Skulle uheldet alligevel være ude og har du mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Det kan være en god idé at tage svamperesterne med, så de kan analyseres. 
  6. Sørg for at de svampe du plukker, ikke er tæt på trafikerede veje eller industri. Svampe absorberer nemlig tungmetaller, som er giftigt for kroppen i større mængder. 

Kilde: Naturstyrelsen

 

Råd og vejledning
Posted: September 08, 2020
Forfatter: Signe Skov