Find dine nye yndlingsstier - Løb skoven tynd

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Find dine nye yndlingsstier - Løb skoven tynd
Råd og vejledning
17 February 2021

Find dine nye yndlingsstier - Løb skoven tynd

Sofie Kildahl Møller - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Sofie Kildahl Møller

Eventyrsport atlet med passion for løb, træning og udeliv. 


Følger du altid sporet eller den afmærkede sti på dine løbeture i skoven? - Det er måske også det nemmeste, men har du nogensinde overvejet, hvad du kan se og opleve væk fra stien.

Det er ikke mange år siden, at det ikke var så almindeligt at løbe med GPS eller have adgang til google Maps på telefonen under sine løbeture. Det betød, at man ofte kom ad nye stier og spor, og fik set nye områder i skoven. I dag har mange løbere helt faste ruter, som de bruger uge efter uge. Vi bevæger os sjældent ud i skoven uden en klar plan og en fast rute.

Her vil vi slå et slag for at gøre din tur skoven mere spændende ved at afvige fra din rute, tage nye spor og løbe skoven tynd.


Giv det et skud

Find nye løberuter

Hvis du vil kaste dig ud i ukendte kroge af din normale rute, så handler det om at bruge din mavefornemmelse, slå øjnene op og være opmærksomhed på, hvad du møder. Ser du et mindre spor, et smukt område eller en bakketop på din tur, så løb i den retning og udforsk det. Måske fører den dig til et helt nye sted i skoven.
Du kan også sætte dig nogle mål eller regler for dagens tur inden, du begiver dig afsted. Løb eks. ad hver en sti og hvert et spor. Det vil både gøre dit løb mere spændende og udfordrende. Eller bestem, at du på dagens tur skal finde tre nye bakketoppe at bestige. 

1# Du lærer skoven bedre at kende

Nye veje og stier kan føre dig til smukke områder i skoven, som du ellers aldrig ville have set. Tag turen op ad bakketoppene, som du ellers plejer at løbe forbi, og du kan være heldig at opdage flotte udsigter over området. Løber du skoven tynd, så vil du komme til at kende skoven og dets forskellige spor og områder endnu bedre

2# Det er god træning

Tager du trapperne i skoven, de krævende spor og stejle stigninger så får du også en effektiv træning. Nye stier kan udfordre dine tekniske færdigheder i skoven, og tager du flere af sporerne som fører dig op ad, så løber du både flere højdemeter og bliver også udfordret på nedløbet igen. Løb i teknisk terræn er ikke kun godt for din kondition men ligeledes effektiv styrketræning af din underkrop og core, og så er det afvekslende underlag med til at forbedre balance, teknik og motorik.

3# Sæt liv i dine gamle ruter

Forny dine gamle løberuter ved at tage de spor og stier, som du altid bare har passeret. Kunne det ikke være spændende at se, hvor de fører dig hen? Sæt dig for at tage alle sporene på din rute, som du ellers plejer at løbe. Det kan være det fremover giver dig flere muligheder for variere dine løbeture i skoven.

Husk selvfølgelig reglerne om færden i skovene

I statsskovene må du løbe hele døgnet, og her er det tilladt at forlade veje og stier, hvis der ikke er hegn eller skiltet. Løber du i privatskove skal du holde dig indenfor de markerede veje og stier i skoven, og må færdes der mellem 06.00 til solnedgang. Husk i skoven skal der være plads til alle så vær opmærksom på andre, og færdes du på mountainbike spor, som ofte også er fede spor at løbe på, så sørg for ikke at være til ulempe for folk på mountainbike.

Relevante links

Find løbesko til herrer

Find løbesko til damer

Hele vores udvalg af beklædning, udstyr og løbesko

Råd og vejledning
Posted: February 17, 2021
Tags: løb
Forfatter: Eventyrsport Blogger