Eventyrsport og Racingdenmark - en helt naturlig fusion

100-vis af artikler hjælper dig til at komme på tur med vandrerygsækken, teltet, børnene eller på cyklen. Desuden får du masser af tips og tricks til udstyr, valg af bæredygtige materialer og gode råd til at komme i form
Næste artikel >
Eventyrsport og Racingdenmark - en helt naturlig fusion
Råd og vejledning
25 June 2020

Eventyrsport og Racingdenmark - en helt naturlig fusion

Gennem en årrække har Eventyrsport erobret kundernes hjerter, når ønskerne og drømmene handlede om udstyr og rådgivning til store oplevelser i naturen. Det samme gælder Racingdenmark, som er udsprunget af en passion for trail- og terrænløb og for at forhandle det udstyr, der sikrer den bedste oplevelse på de ujævne stier. 

Derfor er fusionen mellem Eventyrsport og Racingdenmark et helt naturligt match. 

"Vi klæder allerede titusindvis af danskere på til deres store og små eventyr i naturen, og nu får vi endnu flere fede produkter at tilbyde til dem, der også gerne vil ud i det blå med høj puls. Hos Eventyrsport har vi altid lagt vægt på at have de bedste produkter, og på at kunne give de råd, som efterspørges. Den ekspertise vi nu får ind, med fusionen er helt i Eventyrsports grundlæggende ånd," siger direktør Lars S. Sørensen om baggrunden for fusionen.

"Ud over deres store viden om grej og tøj til løb, er Racingdenmark også utroligt stærke, når det kommer til selve oplevelsesdelen, hvor de hvert år sender 5.000 løbere ud i naturen på løbeeventyr. Det er et super spændende område, som vi også glæder os til at gøre endnu mere ved," siger Lars S. Sørensen videre.

 

Nyt butikskoncept på vej i Silkeborg

Racingdenmarks webshop bliver inden længe en integreret del af Eventyrsports elektroniske univers, som i forvejen tilbyder Danmarks største outdoor-udvalg.

Den første fysiske udløber af fusionen ser dagens lys i løbet af efteråret, hvor der åbnes en spritny Eventyrsport-butik på ikke mindre end 1.200 kvadratmeter i Silkeborg, hvor det bedste fra begge verdener vil være at finde.

"Her tester vi Danmarks første løbe-, outdoor- og eventbutik, der vil være et synligt resultat af sammensmeltningen. Vi kan næsten sige; selvfølgelig er det oplagt i Danmarks Outdoor Hovedstad,” siger Jesper Valbak, der står bag Racingdenmark, og som nu bliver en del af Eventyrsport-teamet som udviklingschef og medejer.

Ud over den fælles butik i Silkeborg har Racingdenmark butikker i Aarhus og i Viborg, og efter fusionen betyder det, at Eventyrsport-kæden beskæftiger 250 medarbejdere i 14 butikker i Jylland og på Sjælland.

"Jeg glæder mig utroligt meget til at vi slår dørene op for butikken i Silkeborg. Det bliver en stor og indbydende butik med masser af luft. Og så glæder jeg mig til at vise et stort udvalg af nye, spændende produkter frem for kunderne. Det her er et af de største skridt i Eventyrsports historie," konstaterer Lars S. Sørensen, der stiftede Eventyrsport i 1996.

Råd og vejledning
Posted: June 25, 2020
Forfatter: Eventyrsport Blogger