Ecco teknologier forklaret

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Ecco teknologier forklaret
Råd og vejledning
09 December 2019

Ecco teknologier forklaret

Ecco bruger en række forskellige teknologier i deres fodtøjsproduktion. I denne artikel går vi et spadestik dybere på mange af de indforståede termer, som bliver brugt til at beskrive Ecco sko og støvler.

Dyneema® Bonded Leather by Ecco

Ecco Dyneema Bonded Leather

Dyneema® Bonded Leather by Ecco er både let, stærkt og næsten umuligt at rive i stykker. Med en sammenblanding af to materialer, der umiddelbart skulle synes uforenelige, opnår Ecco en læderkvalitet, der er både flot og blød samtidig med at rivstyrken er uden fortilfælde.

Dyneema® Bonded Leather by Ecco er dermed både det stærkeste og det tyndeste læder på markedet.

Dyneema® er en kunstig fiber, som er 15 gange stærkere end stål. Fiberen bruges for eksempel i skudsikre veste, skærebukser til skovarbejdere og i sikringsmidler til bjergbestigning og altså også som forstærkning til Eccos læderfodtøj.

Dyneema® fiberen kan udtrækkes som en tråd, og dermed bliver det muligt at flette fiberen for at opnå endnu større styrke. De flettede fibre forbindes med læderet i en fler-faset proces, der inkluderer garvning, forbinding og en afsluttende behandling. Processen blander fordelene ved begge materialer og skaber til sidst en lædertype der er både tynd, let og ekstrem slidstærk.

Phorene™ – tager stødabsorbering til et højere niveau

Ecco Phorene

Med Phorene™ har Ecco lanceret et materiale til mellemsåler, som er endnu blødere, lettere og som bibeholder sine egenskaber selv i koldt vejr.

Phorene er 33% lettere end almindelig mellemsålsmateriale lavet af polyuretan (PU), og stødabsorberingen i Phorene™ er dobbelt så effektiv. Endnu en fordel ved dette banebrydende nye materiale er at Phorene™ returnerer 50% større enegimængde ved afvikling af et skridt end standard mellemsåler i PU.

Vigtigst af alt, så har test i -40°C vist, at Phorene™ beholder sin uovertrufne bløde kvalitet, smidighed og komfort under disse ekstreme forhold. Derfor er denne type mellemsål ideel til aktivt brug i det fri.

Fluidform™ - perfekt forbundet

Eccos Fluidform™ teknologi er en af de vigtigste detaljer til understøttelse af den særlig høje slidstyrke ved Ecco fodtøj. Fluidform™ er processen hvor sålmaterialet i flydende form bliver sprøjtet ned i en form, hvorefter det hærder og fæster sig på fodtøjets overdel.

Slutresultatet er de bløde, solide Ecco såler som sidder fast på overdelen med et ubrydeligt greb. Ingen lim. Ingen syninger. Kun Fluidform™.

Shinebright læder med reflektioner

Med Shinebright teknologien har Ecco formået at skabe en reflekterende overflade ved at integrere mikroskopiske glaskrystaller i læderet. Glaskrystallerne reflekterer lys når det kommer fra samme vinkel som øjet der ser. Refleksen bliver yderligere løftet et niveau med en skinnende overfladebehandling, som tilfører en vandafvisende effekt.

Læderet der bruges til Ecco sko og støvler med Shinebright teknologien ser helt normalt ud om dagen, men når de kommer ud i månelys eller lygterne fra en bil rammer dem en aften, så vil du med det samme se hvorfor Shinebright er et tydeligt eksempel på Eccos innovative materialedesign.

Biom ® naturlig bevægelse

Ecco Biom

Over 2500 atleters fødder blev scannet under udviklingen af BIOM ®, som står for bio mekanisk optimering. Teknologien blev først udviklet i 2006 i samarbejde med sportsuniversitetet i Köln.

Tanken med BIOM ® designet er at aktivere føddernes naturlige stødabsorbering og bevægelighed. Over tid vil muskler, sener og led i dine fødder og underben blive styrket, og med en lettere opbygning af sålen, vil du opleve større fornemmelse for underlaget og øge din fleksibilitet og stabilitet.

Med en fleksibel sålkonstruktion kommer mere naturlig bevægelse af fødderne. Det giver en mindre hoppende afvikling, større kraft i afsættet og mindre tendens til at anklen hælder indad.

Ecco Hydromax ® - slidstærk og ekstrem åndbar

Ecco Hydromax

På de modeller, hvor du finder Hydromax ® markeringen, er garvningsprocessen justeret for at giver en særlig stor vandafvisende effekt til læderet, uden at bruge en membran.

Med denne vandafvisende effekt, kan dine fødder holde sig tørre og komfortable, samtidig med at fodtøjet forbliver blødt og smidigt igennem sin levetid. Formålet med processen er at holde fødderne tørre under normale omstændigheder, så du kan løbe, træne, gå eller bare udforske verden hele året rundt.

Gore-Tex Surround ®

Gore-tex Sorround

Den tynde og åndbare membran, som findes imellem læderoverdelen og fodtøjets inderside omslutter i denne version foden hele vejen rundt. Fra oversidens snøresektion til undersidens sålområde. I kombination med Eccos sideventilationssystem får selv dine fodsåler øget åndbarhed. Det giver en større åndbarhed ved højere temperaturer end normalt muligt med Gore-tex ® membran fortøj.

Råd og vejledning
Posted: December 09, 2019
Forfatter: Eventyrsport Blogger