Bliv klogere på støttebind og kompressionsstrømper | Fysioterapi i Eventyrsport

< Forrige artikel Næste artikel >
Bliv klogere på støttebind og kompressionsstrømper | Fysioterapi i Eventyrsport
Råd og vejledning
13 December 2021

Bliv klogere på støttebind og kompressionsstrømper | Fysioterapi i Eventyrsport

Ofte får vi spørgsmål omkring støttebind. Hvor meget må jeg bruge dem? Bliver musklerne svage? Hvor længe skal de være på ad gangen? Læs med nedenfor og bliv lidt klogere.

Hvad er støttebind og kompressionsstrømper?

Støttebind sørger for kompression og stabilitet og kan bruges hvor der er på behov for det, for eksempel ankler, knæ, albuer eller håndled.

 

Kompressionsstrømper er strømper, som forbedrer det venøse tilbageløb i dine underben. Det betyder, at de hjælper blodet med at komme tilbage til hjertet, så det ikke stagnerer i underbenet, men på ny kan blive iltet og yde nytte i kroppen.

Hvornår kan jeg anvende støttebind og kompressionsstrømper?

Støttebind og kompressionsstrømper har en lang række anvendelsesmuligheder. Ofte bruges støttebind og kompressionsstrømper i forbindelse med nedenstående problematikker:

 

•    Overbelastningsskader: Såsom tennisalbuer, musearm, seneskedehindebetændelse, springerknæ, skinnebensbetændelse mv.

•    Fibersprængninger eller forstrækninger

•    Forstuvninger: Såsom ved anklen, håndledet, albuen mm.

•    Traumatiske skader: Meniskskader, korsbåndsskader, i forbindelse med brækkede knogler og operationer.

 

Husk på at det blot er vejledende eksempler, og at der findes mange flere anvendelsesområder.

Hvordan kan jeg anvende støttebind?

I den akutte fase

Den akutte fase er de første 10-14 dage af skaden, afhængigt af hvor stor den er.

Støttebind bruger man ofte i den akutte fase af en skade for at aflaste og give ro, så kroppen kan hele. Det kan give god mening at have støtte omkring det skadede område, når skaden er sket. Det har den positive effekt, at det giver noget varme omkring det skadede område, som også kan være med til at give tryghed. Støttebindet hjælper med, at området ikke bliver belastet i de samme positioner, og derfor mindsker det risikoen for at skade vævet yderligere.

 

For at skaden kan hele optimalt, er du samtidig afhængig af bevægelse for at få blodgennemstrømning til det skadede område. Støttebindet hjælper dig med at kontrollere dine bevægelser, så du ikke behøver at være passiv i dine dagligdagsaktiviteter, men kan bevæge dig efter princippet ”lidt, men godt”.

 

På den lange bane

De fleste spørgsmål retter sig imod den mere langsigtede brug af støttebind, og ofte oplever vi følgende spørgsmål: “Kan jeg bruge støttebindet for meget, og gør jeg min muskulatur svag af det? Som tommelfingerregel skal du ikke bruge støttebindet mere end højst nødvendigt. Har du for eksempel en skade i dit knæ, og føler du dig utryg ved at gå eller løbe uden dit støttebind, så tag det på. Resultatet er, at du kommer afsted og laver din aktivitet. Det samme kunne gøre sig gældende ved forstuvede ankler, tennisalbuer og så videre. Brug det som en støtte. Måske kan du begynde at eksperimentere med for eksempel at løbe kortere distancer på stabile underlag og langsomt vænne dig til at løbe eller gå uden støttebind. Hav dit støttebind med i lommen de første mange gange, så du altid kan tage det frem, hvis det er nødvendigt. Dette eksempel kan du overføre til din egen situation, hvad end det drejer sig om ankler, knæ, albuer, håndled, skuldre eller noget andet. Vi vil altid anbefale, at du anvender støttebind som supplement til din genoptræning og træningsøvelser - og ikke omvendt. Støttebindet kan gøre din muskulatur og senestrukturer passiv. Derfor er det vigtigt, at du vægter din genoptræning højt.

Kom let i gang | Smertefrit videre

Grafik-til-fys_mobil

Kom let i gang | Smertefrit videre

Grafik-til-fys2

Hvordan kan jeg anvende kompressionstrømper?

Kompressionsstrømper har i lægeverden længe været brugt hos mennesker med dårlig blodgennemstrømning og som forebyggelse af blodpropper. Yderligere kan strømperne have den effekt, at de mindsker risikoen for åreknuder.

 

Mange af de positive ting fra lægevidenskaben er taget med ind i sportsverden for at optimere på sportsudøvere. Du vil kunne opleve, at dine ben ikke er nær så trætte, og at du restituerer bedre, og derfor kan løbe længere og oftere. Det er netop fordi kompressionsstrømperne hjælper det venøse tilbageløb og derfor fjerner affaldsstofferne i musklerne. Strømperne mindsker også muskelvibrationer og -traumer. Når strømperne komprimerer bindevævet og musklerne, skaber de forudsætninger for optimal ydeevne og absorbering. Det er også med til at mindske træthedsfølelsen.

Hvordan vælger jeg kompressionsstrømper i den rigtige størrelse?

Det er vigtigt, at du finder kompressionsstrømper i den rigtige størrelse. Med den forkerte størrelse risikerer du, at du ikke får den ønskede kompression, eller at kompressionen er for stor og begrænser blodgennemstrømningen. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan de enkelte producenter måler størrelser. Det sker ofte ud fra nogle mål på underbenet. I butikkerne har vi målebånd og står klar til at hjælpe dig. Herudover er det også vigtigt, at kompressionsstrømpen ikke har samme tryk i hele strømpen, men regulerer nedefra og op. Det er vigtigt, at strømperne komprimerer mest i foden, og at trykprofilen er aftagende op igennem lægmusklen. Det gør, at venepumpesystemet bliver hjulpet af kompressionen. Hvis strømperne er for stramme, kan det sammenlignes med at tage en elastik om fingeren, hvor blodet vil hobe sig op i fingerspidsen. 

Ved en aktiv kompressionsstrømpe skal trykke være 25mmHg i foden og 18mmHg i læggen. Ved en restitutions-kompressionsstrømpe skal trykket være mindre, da man skal have den på over længere tid. Her er trykket i foden 18mmHg, og i læggen er den 10mmHg.

Skrevet af Katrine Abel 

Uddannet fysioterapeut fra VIA University College. Jeg interesserer mig særligt for, hvordan mine klienter kan blive selvhjulpne ved at give min rådgivning, behandling og skabe et godt samarbejde.  Selv har jeg en stor interesse for løb. Jeg kan nok ikke ”løbe fra”, at jeg i min fritid er en meget dedikeret løber. 

Kilder

1.   Mendonça LD, Ocarino JM, Bittencourt NFN, Macedo LG, Fonseca ST. Association of Hip and Foot Factors With Patellar Tendinopathy (Jumper’s Knee) in Athletes. J Orthop Sports Phys Ther. september 2018;48(9):676–84.

2.   Dan M, Parr W, Broe D, Cross M, Walsh WR. Biomechanics of the knee extensor mechanism and its relationship to patella tendinopathy: A review: BIOMECHANICS OF PATELLA TENDINOPATHY: REVIEW. J Orthop Res. december 2018;36(12):3105–12.

3.   Golman M, Wright ML, Wong TT, Lynch TS, Ahmad CS, Thomopoulos S, m.fl. Rethinking Patellar Tendinopathy and Partial Patellar Tendon Tears: A Novel Classification System. Am J Sports Med. februar 2020;48(2):359–69.

Book GRATIS første samtale | Vil du vide mere om springerknæ?

Råd og vejledning
Posted: December 13, 2021
Categories: Løb , Fysioterapi
Forfatter: Charlotte Kusk Nyholm Thomsen