Alt du skal vide om 3-lagsprincippet - lag på lag
Skrevet af Frederik Thurøe
- Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel!
Om du er på sheltertur i Danmark, på trekking i Himalaya eller på kanotur i Canada, så er der kort sagt én måde at sammensætte dit tøj på, så du kan holde dig varm og tør, uanset hvad vores fantastiske natur smider imod dig af udfordringer. I denne artikel hjælper vi dig med at blive helt skarp på det famøse og gennemtestede 3-lagsprincip:
1. Hvad er 3-lagsprincippet, og hvorfor skal du benytte det?
2. Hvordan vælger du, hvad dine tre lag skal bestå af?
De punkter vi gennemgår for dig i denne artikel, vil give dig en viden, som er helt afgørende for, at du får udvalgt de rigtige beklædningsgenstande og ikke mindst benytter dem på en hensigtsmæssig måde, så du kan koncentrere dig om at nyde dit eventyr ude i naturen. Kort sagt, så kan du benytte lag-på-lag princippet hver eneste gang du bevæger dig udenfor din hoveddør.
Hvad er 3-lagsprincippet, og hvorfor skal du benytte det?
3-lagsprincippet, eller lag-på-lag, som det også kaldes, er en måde hvorpå du hele tiden kan regulere mængden af tøj på din krop, og dermed hvor varmt du har det. Hele humlen ved 3-lagsprincippet er at vælge flere lag, der hver især kan noget forskelligt og som sammen giver den ultimative komfort.
I sin allermest simple form er 3-lagsprincippet:
1) Det inderste lag eller basislaget, som det også kaldes. Dette lag skal optimalt bestå af enten uld eller et syntetisk materiale – det kommer an på hvilken aktivitet du forbereder dig på. Derudover skal det isolere dig og transportere fugt væk, som du producerer gennem din sved, så du bliver holdt tør.
2) Det andet lag er mellemlaget, som alt efter hvor du skal hen og hvad du skal lave, enten bør bestå af uld, fleece, dun eller et dunlignende fiberfor. Det er mellemlaget, som skal give dig mest varme i din opbygning af lagene.
3) Det yderste lag kaldes, opfindsomme som vi er, for yderlaget. Dette lag bør, igen afhængigt af hvad du skal lave, bestå af en jakke, som kan modstå elementerne i vejret. Det er altså dette lag som er din garanti for, at dine to andre lag ikke bliver gennemblødte og dermed dårligere til at holde dig varm. Yderlaget skal gerne bestå af en skaljakke – en hardshell – som er fuldstændig vand og vindtæt, men kan også være en softshell, som er mere åndbar, men ikke ligeså god til at modstå regnvejr. Hvis du nu lige har glemt hvordan du udvælger sådan en skaljakke, så kan du med fordel tjekke denne artikel ud, hvor vi har skrevet om netop det.
Hvilke materialer dine lag skal bestå af, til hvilke aktiviteter, det kommer jeg ind på længere nede i artiklen.
Det er rigtig smart, for hvis du har mange tynde lag på, så er det nemmere at tage et enkelt af, end hvis du har én stor jakke på. Det er vigtigt at have viden om, hvordan du holder dig varm og tør, så du ikke risikerer at blive underafkølet på turen. Det gør både turen markant dårligere, men det kan også være farligt, hvis du befinder dig et sted, hvor der er langt til andre mennesker.
Hvordan vælger du, hvad hvert lag skal bestå af?
Når du skal beslutte for, hvilke lag du skal have på, så er det vigtigt at du er opmærksom på, hvad du skal ud at lave og i hvilke omgivelser. F.eks. vil aktiviteter i Norge om vinteren naturligt stille større krav til dine lag, end en dejlig varm sommerdag på vandretur på den jyske Hærvej vil gøre det.
Basislaget
Som du nu ved, så bør du altid starte inderst med et basislag. Du ved, at dette lag gerne skal sidde tæt og til, så du ikke bliver irriteret over, at det krøller og folder. Du ved også, at dette lag helst skal bestå af uld eller et syntetisk materiale. Men hvorfor skal det egentlig det?
Bomuld er et no-go
Dit basislag skal ikke bestå af f.eks. bomuld, fordi bomuld ikke besidder nogen fugtledende egenskaber, men derimod suger fugt til sig. Altså hvis du har bomuld på inderst, så slipper du ikke af med din fugt, og du risikerer at blive både kold og klam. Du skal derimod bruge enten uld eller et syntetisk materiale, fordi basislagets vigtigste funktion er at temperaturregulere og at lede fugt væk fra kroppen.
Uld, når det er iskoldt eller længere ture
Du skal vælge uld, hvis du skal lave aktiviteter som er meget stillesiddende eller hvor det er meget koldt, for uld temperaturregulerer bedst og isolerer også selvom det er vådt. Dog skal du være opmærksom på, at uld er længe om at tørre igen, når det først er blevet vådt. Derudover er uld meget resistent overfor lugt, hvilket betyder, at du ikke behøver at medbringe særlig meget uldtøj, selv hvis du skal være længe afsted – det er især rart hvis du selv skal bære på dit grej!
Syntetisk, når der er puls på
Du skal derimod vælge et basislag af syntetiske materialer, hvis du har brug for at transportere meget sved væk fra kroppen, f.eks. under højintensitets aktiviteter fordi det leder fugten bedre væk fra kroppen. Til gengæld, så isolerer de på ingen måde når de er våde, men syntetiske materialer tørrer ganske hurtigt.
Hvis du vælger et basislag af et syntetisk materiale, så skal du også holde dig for øje, at de hurtigt vil komme til at lugte af sved, og det derfor formentlig er nødvendigt at medbringe flere, end hvis du have valgt uld.
Lang vs. kort. vs. helt uden
Når du vælger dit basislag, så skal du også beslutte om det skal være en tanktop, t-shirt eller en langærmet trøje, som du skal have på. Dette kommer an på klimaet hvor du befinder dig. Hvis jeg f.eks. skulle på sommervandretur i Norden, så ville jeg nok udelukkende gå i en uld-t-shirt.
Men hvis jeg skulle bruge et basislag til min langrendsferie, ville jeg formentligt vælge en langærmet trøje, i et syntetisk materiale, fordi det her er vigtigt at lede meget fugt væk fra huden.
Blandt både uld og kunststof findes lagene i flere forskellige tykkelser og ærmelænger, med og uden kraver osv. Som du kan se, så er der fordele og ulemper ved det hele. Det vigtigste, som du skal huske på er at vide hvad du skal lave, og så vælge udformningen af dine basislag baseret på det.
Det inderste lag behøver ikke være det eneste.
Har du måske generelt tendens til at være en smule kuldskær, så kan du det være en god idé at gøre 3-lagsprincippet til 4-lagprincippet, og tilføje et ekstra lag inderst. Det er ofte bedre at vælge to svedtransporterende basislag end to isolerende mellemlag, da de isolerende lag ofte ikke er nær så åndbare.
Nogle typer af trøjer placerer sig også et sted imellem første og andet lag og kan derfor især være gode til at supplere op med. Her kan vi anbefale uldtrøjer fra f.eks. Icebreaker.
Mellemlaget
Så kommer vi til mellemlaget, og som du ved, så er det mellemlaget, der skal give dig absolut mest varme i din opbygning af lagene.
Hvis du er afsted på en tur om sommeren, kan du sommetider nøjes med en enkelt, tynd uldtrøje til at tage på, når du kommer frem til lejren, mens det om vinteren kan være nødvendigt med flere forskellige mellemlag i forskellige materialer, for at holde varmen. Som sagt, så skal man huske når man supplerer, at vælge nogle lag, som er åndbare – ellers kan du let få det for indelukket.
Generelt set, så kan du sammensætte dit mellemlag af fire forskellige materialer i et hav af udformninger. Det drejer sig om uld, fleece, dun eller fiberfor. Også her er aktiviteten og udendørstemperaturen afgørende for dit valg.
Når frosten bider
I koldt vejr vil en dun- eller fiberjakke være oplagte valg for dig, da de generelt kan binde mere isolerende luft og dermed er varmere. Det er vigtigt at huske, at hvis din dunjakke bliver mast under dit yderlag, så yder den ikke samme varme, som hvis den havde plads til at folde sig helt ud, da det er luften mellem dunene som giver dig varme.
Det samme gør sig gældende ved en fiberjakke. Dun- og fiberjakker er tit det oplagte valg, til f.eks. længere vandreture eller andre aktiviteter, hvor du selv skal bære alt dit grej, da de både er isolerende og meget lette.
Dunjakkerne har den fordel, at de nærmest ingenting vejer og kan komprimeres mere end fiberjakkerne, men hvis din dunjakke først bliver våd, så er det besværligt at få den til at virke igen uden en tørretumbler, for dunene falder sammen når de bliver våde. En fiberjakke derimod skal bare hænge til tørre, så er den god igen.
Til gengæld er de tit lidt tungere og kan ikke komprimeres helt lige så meget som en dunjakke. Det er altså altid en afvejning af fordele og ulemper i forhold til din specifikke tur.
Når jeg f.eks. er på fjeldtur i det nordlige Sverige eller Norge, og det regner, når jeg når frem til hvor jeg vil sætte mit telt op, så tager jeg en fiberjakke over mit basislag, og så min skaljakke udenpå den. Også selv om det er sommer, for regn og vind på fjeldet er tit noget koldere end man tror.
Til solskinsdagene
Til lidt varmere temperaturer kan en uldtrøje – en sweater – eller en fleecetrøje være det ideelle for dig. De er dejligt lune, men fylder og vejer tit lidt mere end en dunjakke. Til gengæld er de typisk billigere og vil være et ganske godt valg, især hvis du ikke har så meget grej endnu, da disse trøjer tit er noget vi alle sammen har liggende i vores klædeskabe.
Når bladene skifter
Til en kølig efterårsdag kan en uldtrøje ud over basislaget, mange gange være nok til at holde kulden væk. Hvis det blæser, så ville jeg tage en skaljakke eller softshell på udover.
Det vigtigste du skal holde dig for øje, når du vælger dit mellemlag, er temperaturen udenfor og hvor meget varme du selv kommer til at udlede med den aktivitet, du skal lave – hvis du er nogenlunde klar over det, så er du kommet rigtigt langt.
Pausejakken eller pausetrøjen
Har du været ude og give den god gas på vandrestierne, løberuten eller anden fysisk aktivitet, så er det næsten umuligt ikke at være en lille smule fugtig. Sekundet du står stille, begynder du også at blive kold, og det kan gå rigtig hurtigt, når basis og mellemlag er fugtige.
Derfor kan det være en god idé at have en skaljakke eller en varm fiber- eller dunjakke med i tasken. Skaljakken kommer vi til i næste afsnit, men fiber- og dunjakken er især god, fordi den varmer dig superhurtigt op ved at fange al den varme din krop afsender.
Yderlaget
Det sidste lag vi kommer til er yderlaget eller skallaget. Det er dette lag, som er afgørende for, at dine andre lag bliver beskyttet mod vejret og vil være altafgørende, hvis du er udenfor i regn og blæst. Derudover beskytter yderlaget også dit mellemlag, hvis du f.eks. har en dunjakke på og skal igennem noget tæt skov.
Dit yderlag skal gerne bestå af en jakke, som er resistent overfor regnvejr og vind, men hvilke krav du stiller til den, kommer igen an på, hvad du skal lave. Hvis du skal på vandretur i de norske fjelde, så vil en skaljakke, som er 100% vindtæt, vandtæt og åndbar være uundværlig for dig.
Det gode ved en skaljakke er som sagt dens vandtæthed, men også at den er hårdfør og kan, som oftest, klare at blive udsat for hårdt brug. Den vil også være et dyrere, men mere alsidigt valg.
På med den bløde skal
Hvis du derimod f.eks. skal på en kortere tur, så kan en softshell – altså en jakke, som er vandafvisende, men vindtæt, være et oplagt valg. Det gode ved en softshell er, at den ofte er mere åndbar end en hardshell (det man normalt bare kalder skaljakke) og nogle mennesker finder dem mere behagelige at have på. Du skal dog overveje, at en softshell ikke er vandtæt, så hvis du bliver overrasket af kraftigt regnvejr, vil den hurtigt blive gennemblødt og meget tung.
Når jeg f.eks. er på dagsture på langrendsski i Norge, og det er ganske koldt, så har jeg et syntetisk basislag på, en tynd fleece som mellemlag og så bruger jeg en meget åndbar softshell som yderlag. Den tager vinden, og den varme som aktiviteten giver mig, er nok til at holde mig varm, selv i hårde frostgrader. I dette tilfælde har jeg en dunjakke med i rygsækken til at tage på under pauser, så jeg ikke bliver kold.
Derudover har jeg nærmest altid en skaljakke med i rygsækken, uanset hvilken tur jeg skal på, for at være på den sikre side. Uanset om jeg er i skoven herhjemme, på vandretur i Norge eller på kanotur i Canada.
Det sidste du skal huske:
Husk, at lag-på-lag princippet er lavet til kontinuerligt at blive revurderet, hvis situationen ændrer sig. Altså er det meningen, at du hele tiden skal kunne tage lagene af og på, så du opnår lige præcis den varme og effekt som du ønsker af dine lag. Derudover kan det også være en god ting, hvis du skal opholde dig på koldere breddegrader, at tænke over ting som handsker, huer og halsrør.
Lag-på-lag kan også bruges til disse – f.eks. kan du have en tynd uldhue indenunder din tykke hue, eller du kan have et par inderhandsker i uld inde i dine store, tykke luffer, hvis du har behov for det – det er kun fantasien, der sætter grænser. Et halsrør kan også være en rar følgesvend i mange situationer, da der beskytter din hals og sørger for ikke at få kold vind ned i jakken.
Derudover skal du huske, at din beklædning ikke er begrænset til de tre lag. Hvis temperaturen kræver det af dig, så tag ekstra basis- eller mellemlag på – bare husk at dine lag ikke må sidde for tæt. Der skal være plads til luften i dem – det er jo den, der isolerer.
Nu har du, forhåbentligt, endnu bedre styr på 3-lagsprincippet end du havde i forvejen, og jeg håber, at det kommer dig godt til gavn! I denne artikel har jeg primært fokuseret på lag-på-lag på din torso, da det er den vigtigste del af din krop at holde varm og tør. Dog er principperne det samme for tøj til dine ben, fødder og hænder. Nedenfor linker jeg til et par af de kategorier, som jeg har omtalt i artiklen – rigtigt god fornøjelse ud i naturen!