7 trail løbesko til skovstierne | Bedste trailsko 2021

< Forrige artikel Næste artikel >
7 trail løbesko til skovstierne | Bedste trailsko 2021
Råd og vejledning
12 July 2021

7 trail løbesko til skovstierne | Bedste trailsko 2021

Rasmus Baaner - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Rasmus Baaner

- Løbespecialist hos Eventyrsport

Vil du med en tur i skoven?

Trailløb bør være en del af enhver løbers træning; det er sjovt, det er smukt og det booster din løbeform.

En decideret trailsko opfylder to vigtige forudsætninger for en succes; du udnytter dine kræfter bedst muligt og du står fast, når det gå op og ned ad bakkerne.

 

Vi har her samlet de bedste bud på din næste løbesko.

Brooks Caldera 5 | Fra hoveddør til ujævnt underlag

Drop: 4 mm
Vægt: 305 gram pr. sko (EU 42) / 266 gram pr. sko (EU 39)

Caldera 5 fra Brooks er en alsidig og super komfortabel trailsko. Den vil fungere til alt fra korte ture til lange ultraløb. Den høje grad af stødabsorbering gør samtidig Caldera 5 oplagt som ”door-to-trail” løbesko, hvis du har et par kilometers afstand fra dit hjem til skoven.

 

Med BioMoGo DNA i mellemsålen er du sikret en langvarig stødabsorbering. Skummet tilpasser sig den enkelte løbers vægt, skridt, hastighed og giver en komfortabel dynamisk løbeoplevelse. Overdelen er af åndbar mesh og der er klargjort til montering af gaiters. Forstærkningerne på tåboksen er af ekstra slidstærk plastik. Grebet under bunden er optimalt på et fastere underlag, sammenpresset jord, grus mm.

 

Caldera 5 hører ikke til i den lette ende rent vægtmæssigt. Komfort koster på vægten, men du vil blive glad for den bløde mellemsål og den lækre overdel, når du er ude på de lange distancer.

Til løberen der søger komfort og en alsidig allround trailsko, der kan lidt af hvert.

Inov 8 Terraultra G270 | Ud på de lange etaper

Drop: 0 mm

Vægt: 270 gram pr. sko (EU42)

TerraUltra G270 fra Inov8 er et oplagt bud på trailskoen til de rigtig lange distancer. Med den forbedrede PowerFlow Max stødabsorbering i mellemsålen, er du sikret en holdbar og langvarig dæmpning på selv hårdt underlag over lang tid og lange distancer.

 

I denne G270 udgaven er der tilføjet Graphene til ydersålen. Graphene er en nyudviklet gummiblanding, som er både stærkere og mere klæbrig end tidligere gummiblandinger. Du kan derfor være sikker på, at skoen holder dig sikkert på sporet. Knopperne under bunden berettiger faktisk til mere mudder end man skulle tro ved første øjekast og TerraUltra er bestemt også anvendelig til helt almindelige trailløb på kortere distancer.

 

Som den eneste trailsko fra Inov8 er TerraUltra modellerne med Zero Drop. Det vil sige, at der ikke er forskel i højden på sålen fra hæl til forfod. Det giver løberen bedre mulighed for at komme frem på foden i landing og i det hele taget får en mere aktiv løbestil.

 

Der er klargjort til montering af gaiters.

Til løberen der søger en trailsko til ultraløb og med ekstrem slidstyrke i sålen.

Saucony Peregrine 11 | Komfort kilometer efter kilometer

Drop: 4 mm

Vægt: 310 gram pr. sko (EU 42.5) / 270 gram pr. sko (EU 39)

Peregrine 11 fra verdens ældste løbebrand Saucony er efterhånden en klassiker indenfor trailløb og er en go-to løbesko for rigtig mange løbere.

 

Mellemsålen på Peregrine 11 består af Saucony’s PWRRUN og PWRRUN+-materiale. Materialerne giver rigtig god stødabsorbering og Peregrine 11 kan derfor også klare trailture, hvor man kommer forbi hårdt underlag. I mellemsålen findes der også en tynd kulfiberplade som fordeler trykket og beskytter foden mod skarpe sten og rødder.

 

Ydersålen består af Saucony’s PWRTRAC-gummi med et greb på 5mm, der sikrer godt greb i al slags underlag. På ydersålen er der også gjort klar til, at man kan bore huller for bedre dræning ved løb i vand og fugtige områder.

Der er klargjort til montering af gaiters.

 

Saucony Peregrine 11 vil også være et rigtig godt valg til Fast Hiking.

Til løberen der søger masser af komfort til mange kilometer, en lækker pasform og et grovt grip under bunden.

Brooks Catamount | Hurtige fødder gemmen blødt mudder

Drop: 6 mm

Vægt: 264 gram pr. sko (EU42) /  250 gram pr. sko (EU 39)

Er du på PR-togt og stadig har brug for en stødabsorberende bund i skoen, kunne Catamount fra Brooks være din næste trailsko.


Fremstillet med DNA-FLASH skum i mellemsålen er du garanteret en energifyldt løb. DNA-FALSH er en nitrogen infuseret skum, der giver en meget responsiv sko med en høj grad at returenergi.

I mellemsålen ligger der yderligere en Balistic Rock Shield Protector, der beskytter mod skarpe sten.

Overdelen på Catamount er af åndbar mesh, der sidder tæt omkring foden som en sok. Der er afløbsslidser tillader vand at dræne og spredes, så dine fødder tørrer hurtigt og der er velcro på hælen for montering af gaiters.

 

TrailTrack ydersålen er af klæbende gummi, der bider godt på hårdt underlag og med knopper der nok skal holde dig på ret kurs i blødt mudder.

 

Til løberen der søger en resposiv trailsko med en høj grad af returenergi til hurtige ture på distancer helt op til maraton.

Adidas Terrex Two Ultra Primeblue | Trailsko med innovativ pasform

Drop: 6 mm

Vægt: 320 gram pr. sko (EU 42 2/3) / 280 gram pr. sko (EU 39)

Adidas har i deres Terrex serie modeller til ethvert formål. Terrex Two Ultra Primeblue er et godt bud på ”den første tailsko” eller den sko du vælger til de lange ture, hvor komforten er i fokus. Den er drøj i drift forstået på den bedste måde; den kan holde til mange kilometer.

 

Komforten kommer fra Adidas’ efterhånden ikoniske skum BOOST, der også ligger i flere af deres asfaltmodeller. har evnen til at absorbere og returnere endnu mere af løberens energi. Derudover er BOOST-materialet ydertst holdbar og fleksibel, og testet i alt slags vejr. Dette giver alt i alt løberen en blød, skånsom og energireturnerende oplevelse. 

 

Primeblue tilnavnt kommer fra Adidas’ serie af produkter, der hovedsageligt et fremstillet af genanvendt plastik fra bla. Parley Ocean Plastic. Pasformen er som en sok og slutter tæt omkring underbenet.

Grebet under bunden har klart sin force på mere fast underlag såsom grus, jordstier eller singletrack.

Til løberen der skal have sin første trailsko eller den trænede trailløber, der mangler en langturssko i sin garderobe.

Altra Timp 3 | Fodformet, zero drop, forfods allrounder

Drop: 8 mm

Vægt: 240 gram pr. sko (EU 42 2/3) / 210 gram pr. sko (EU 39)

Alle løbesko fra Altra, om det er trailsko eller til asfalt, udmærker sig ved, at være fodformede – FootyShape – og zero drop, altså helt uden forskel i sålhøjden fra hæl til forfod. Det kalder Altra nu for Cushioned Balance.

 

Denne tilgang til løbesko bunder i et ønske om, at give løberen de bedste forudsætninger for en naturlig løbestil. Det vil således give dig mulighed for at få en mere aktiv holdning når du løber og udnytte kroppens egen styrke samt give tæerne plads til at bevæge sig.

 

Timp 3 solidt i midten af Altra’s modelrække indenfor trailsko. Det balancerer mængden af stødabsorbering, greb under bunden og den samlede vægt, hvilket gør den til en rigtig god allround trailsko, med en overvægt i retningen mod langturs-trailsko.

 

Quantic™ skummet i mellemsålen er særdels stødabsorberende og er faktisk udviklet til Altra’s asfaltmodeller. Med sine 29mm stack heigt er Timp 3 specielt oplagt til lange trail- og ultraløb, eller hvis du eks. har et stykke asfalt fra dit hjem til skoven.

 

Der er mulighed for at fæstne originale Altra gaiters på skoen.

Til løberen der søger en allround trailsko, der især klarer sig godt på lange distancer og hårdt underlag. Med zero drop og plads til tæerne.

Inov 8 X-Talon G 210 V2 | Letvægts sværvægter

Drop: 8 mm

Vægt: 240 gram pr. sko (EU 42 2/3) / 210 gram pr. sko (EU 39)

Mere minimalistisk bliver det ikke inden for trailsko, medmindre du går barfods vejen. X-Talon™ G 210 V2 er kort sagt en letvægts trailsko, med et rigtig godt grip under bunden.

 

X-Talon™ G 210 V2 er en trailsko, der er krævende at løbe i, da skoen hverken stabiliserer eller beskytter dig. Den tynde mellemsål yder ikke megen stødabsorbering, men til gengæld får du en sko, hvor du er i fuld kontrol og har en optimal kontakt til underlaget. Det understøttes at det relativt lave drop på 3mm.

I ydersålen på X-Talon G 210 V2 findes Inov-8’s innovative Graphene Grip (G-grip). Materialet er op til 50% stærkere, 50% mere elastisk og 50% mere slidstærkt sammenlignet med andre gummityper. Mønsterdybden på 8mm giver et greb der sørger for at du står fast selv i meget blødt underlag.

 

Overdelen er i særdeleshed åndbar og i øvrigt også meget drænende i forhold til vand der kommer i skoen. Vær opmærksom på, at de sparsomme materialer koster på slidstyrken og derfor er X-talon G 210 V2 ikke det rigtige valg, hvis du eks. søger en trailsko, hvor du løber i krat og sten. Pasformen er til den smalle side og ligger på Inov8’s egen skala på 2 hvor 1 er den smalleste.

Til løberen der søger en letvægs, minimalistisk trailsko med maksimalt grip til race day eller eks. swim-run

Råd og vejledning
Posted: July 12, 2021
Categories: Løb
Forfatter: Magento User