6 råd til en billig skiferie

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
6 råd til en billig skiferie
Råd og vejledning
01 February 2017

6 råd til en billig skiferie

Skiferie er en fantastisk måde at opleve naturen og være sammen med hinanden, men det kan også nemt blive en dyr fornøjelse. Vi guider dig til en billigere skiferie med disse 6 gode råd.

Vi danskere elsker skiferier, men der er altid en række spørgsmål, der melder sig, når talen falder på ture til snehvide landskaber. Hvornår skal man overhovedet rejse? Skal turen foregå med bil eller bus? Skal man købe eller leje udstyr?

Her guider vi dig til at komme af sted på skiferie, uden at spenderbukserne revner fuldstændig.

#1 Drop højsæsonen

Skiferie1

Hvornår du vælger at rejse op eller ned til sneen har stor betydning for, hvor mange penge du må slippe for skiferien.

Der kan derfor være mange penge at spare, hvis du rejser uden for højsæsonerne omkring jul, nytår og vinterferien. På den måde vil du også opleve at have langt mere plads på pisterne, så der rigtig er plads til at boltre sig i sneen. Den ekstra plads på pisterne kan være en stor fordel for nybegyndere, der slipper for stressen ved at have en masse andre skiløbere kørende omkring sig.

Lige her kan du tjekke, hvor meget sne der er faldet på diverse skiresorts.

#2 Book i god tid eller find en afbudsrejse

Chancen for at finde en billig skiferie er selvfølgelig større, hvis du booker i god tid. Det er dog ikke altid muligt at være helt så meget på forkant, og så kan en afbudsrejse måske være sagen.

Du kan blandt andet følge med her og se, om der skulle dukke en perfekt afbudsrejse op til dig og dine nærmeste.

Du kan også blive inspireret til spændende skisteder lige her, hvor du blandt andet kan se snerapporter og information om åbne pister og lifter.

#3 Det billige transportvalg: Tag bussen

skiferie2

De mange timer bag rattet i egen bil tærer både på benzinforbruget og på koncentrationen, og det hele bliver nemt lidt for proppet i bilen.

Rejser du i stedet med bus, er du først og fremmest ofte sikret en billigere skiferie, men det giver også mere plads til al bagagen, og der er bedre mulighed for at slappe af og sove undervejs.

Du kan blandt andet finde busrejser her.

Der findes også forskellige friluftslaug rundt om i landet, hvoraf flere af dem tager på en skitur i løbet af vinteren. Det kan være både hyggeligt og billigere at rejse sammen med andre friluftsentusiaster.

Er der mindre børn i familien, kan det være en god idé at gøre op, om børnene kan holde til en lang bustur, hvor pauserne ikke bestemmes af jer, men af chaufførerne. 

#4 Hav madpakken klar til turen

Uden mad og drikke duer (ski)helten som bekendt ikke. Derfor skal maverne selvfølgelig også fyldes undervejs på turen til det valgte skiresort, så der er energi til rejsen og de forestående dage i sneen.

Når sulten først sætter ind, kan det være fristende at købe mad og godter, når I holder pauser på diverse tankstationer og lignende. Der er dog penge at spare, hvis madpakken og snacks tages med hjemmefra. På den måde er du også helt sikker på at få noget, du kan lide.

#5 Lån og lej udstyr

skiferie3

Udstyr til skiferien kan være ganske bekosteligt. Derfor kan det være en god idé at leje eller låne det store udstyr som ski, stave og snowboards, indtil du er helt sikker på, at det ikke bliver en engangsforestilling. Investér derfor i stedet i beklædning, som du kan til mange formål udover skiferien. Her kan beklædning såsom skiundertøj, handsker og halsedisser også bruges på de kolde dage herhjemme, og en skijakke kan være god som vinter- eller regnjakke. Af sikkerhedsgrunde er det også bedst at købe sin egen hjelm, så den passer dig optimalt, og du ved hvor mange slag den er blevet udsat for.

#6 Benyt dig af udsalg

Det kan som sagt nemt løbe godt op, når der både skal betales for transport, overnatning og liftkort. Kommer udstyr og skitøj oveni, begynder kreditkortet nok for alvor at brokke sig.

Hos Eventyrsport finder du altid skijakker, skibukser, skiundertøj, samt skibriller og -hjelme

Du kan også altid benytte dig af vores "tilbudsfilter" på webshoppen eller tage et kig i vores outlet.

Råd og vejledning
Posted: February 01, 2017
Forfatter: Eventyrsport Blogger