6 gode råd til skiferie med børn

Inspiration til eventyr
< Forrige artikel Næste artikel >
6 gode råd til skiferie med børn
Råd og vejledning
01 January 2017

6 gode råd til skiferie med børn

Skiferie er den perfekte familieferie med frisk luft og fælles aktiviteter at snakke om over den varme kakao. Men sørg for at være forberedt..

I mange børnefamilier har mor og far nydt skiløbets glæder alene, før de beslutter sig for at trække poderne med ud på pisterne, og mens der er særdeles gode muligheder for succes, er der dog også nogle justeringer, der skal på plads.

”Den primære udfordring ligger i planlægningsfasen. Man skal vælge det rigtige tidspunkt, så det ikke bliver for koldt, og så skal man huske at justere forventningerne. Det er noget helt andet at være afsted med børn, hvor man ikke får timevis af uafbrudt skiløb gennem uberørt pulversne. Men man får til gengæld nogle andre fantastiske oplevelser,” siger Troels Kjems, der er redaktør på sitet skiferietips.dk og i øvrigt beskæftiger sig som it-konsulent.


Han har børn på 9 og 11 år, og mens han selv har været afsted over hele Europa et halvt hundrede gange gennem de seneste 35 år, har han foretrukket de nordiske destinationer, når børnene er med.

”Der er rigtig mange meget fine skisportssteder i Skandinavien, hvor der er meget børnevenligt. Der er masser af blå, grønne og røde pister, der er mange steder med ski in – ski out, og der er i øvrigt også mange andre børn på pisterne,” siger Troels Kjems.

På de nordligste destinationer kan der af og til være rigtigt koldt med temperaturer under -10 grader, og når solen ikke samtidig kan varme de røde kinder i samme grad, kan det være oplagt at gøre skidagene lidt kortere, hvis det skulle ske.

”Min erfaring er, at der er langt mellem de rigtig kolde dage, og uanset, hvor man støder på dem henne, er det vigtigt, at man tænker på, at det skal være sjovt at stå på ski, og derfor er det oplagt, at man finder et hotel eller en lejlighed med gode faciliteter, så man kan få dagen til at gå inden døre også. Og ellers handler det jo som sædvanligt om at have udstyr til de kolde dage. Det kan være ansigtsmasker og ekstra handsker i tasken. Det sidste er i øvrigt altid en god idé – der er ikke meget sjov ved at stå på ski med våde, kolde fingre,” konstaterer Troels Kjems, der har hjulpet os med at få nedenstående tips på plads:

Skiferie med børnene er noget andet.

På en skiferie med børn er det ikke så vigtigt, om der er 200 kilometer pist; du får alligevel ikke tid til at køre på dem. Det er til gengæld er det rart at være på en destination, hvor der er gode, lettilgængelige toiletfaciliteter i nærheden af børnebakkerne og evt. også et tilbud om club- og underholdning for børnene.

Det er heller ikke så vigtigt, om jeres feriebolig har en eksotisk placering eller smuk udsigt. Derimod må den ikke ligge for langt væk fra børnebakkerne. Det er næsten helt sikkert, at børnene glemmer noget, bliver sultne på uforudsete tidspunkter, har brug for et hvil eller noget helt fjerde. I løbet af en lille uges ferie bliver det hurtigt til et stort tidsspild, hvis der er en halv til en hel times transport mellem feriehjemmet og skiområdet.

Skiferie med børn er i en vis forstand et andet projekt end skiferie uden børn. Det skal man have med i sine overvejelser, når turen planlægges. Her får du vores 5 gode råd til skiferien med børn.

Kør selv med børn1. Kør selv-ferie er vejen frem

Når hele familien skal på skiferie, er privat kørsel den mest optimale transportform. Fly er måske hurtigere. Det fungerer bare ikke rigtigt, når mor og far skal slæbe ungernes ski, udstyr, tøj, mad, spil og alt muligt andet til og fra lufthavn og bagagebånd.

Bus er måske billigere, men bør også frarådes. Et døgns tid fastspændt i en bus er mere end de fleste børn kan kapere, og det kan hurtigt udvikle sig til en temmelig ærgerlig begyndelse på skiferien.

Kør selv-skiferien er det sikre valg. Her kan man fylde godt på med udstyr til både børn og voksne og køre fra dør til dør. Prisen er overkommelig, og mor og far undgår at slæbe sig selv i stykker, inden ferien er begyndt. Samtidig kan selve køreturen gøres til en hyggelig del af ferien i stedet for at være den der prøvelse, som bare skal overstås. Det vender vi tilbage til.

2. Skandinavien er et hit

Når det kommer til børnevenlig skiferie, er der ingen tvivl om de mest oplagte destinationer: Sverige og Norge. De to lande er, i sagens natur, rundet af den ‘skandinaviske mentalitet’, hvor børnene er i centrum, og skiløb er noget, der tillæres ved at lege. Bjergene i Sverige og Norge er ikke helt så store som nede sydpå, og der er ikke lige så mange klippeskrænter.

Og for børnefamilien giver det ikke nødvendigvis mening betale 2.500 kroner for et liftkort til flere hundrede kilometer sorte og røde pister, når det mest af alt er børnevenlige bakker, der er brug for.

Se her for et overblik over skiområder i Sverige: Skiområder Sverige

Se her for et overblik over skiområder i Norge: Skiområder Norge

3. Bo tæt på pistenBo tæt på pisten

Hvis der er noget, som du vil takke dig selv for igen og igen i løbet af skiferien, så er det at bestille indkvartering tæt på pisten.

Hvis du kan få ‘ski in - ski out’, er det en kæmpe fordel i løbet af en lang dag på bakkerne. Når ungerne glemmer noget derhjemme, har brug for hvile eller toiletbesøg, kan I vende snuden hjemad og hurtigt være tilbage i sneen. I kan også tage hjem og spise frokost i stedet for at skulle betale en mindre formue på de tilstødende restauranter.

4. Snacks og kælketur

Alt afhængigt af hvor gamle børnene er, og om de har prøvet at stå på ski før, så er det vigtigt med noget adspredelse i løbet af en lang dag på pisterne.

Børn på en 6-7 år vil typisk have tålmodighed til at stå på ski i et par timer i træk. Så vil de gerne have lidt mad, kælke, tage et hvil og måske stå på ski en time igen. Der er altså fart over feltet, men ikke kun med at stå på ski.

Det er en god ide at bringe kælke og andre legeredskaber med ud til pist eller bakker, så børnene har noget nyt at tage sig til, når de har stået på ski flere timer i streg. Og lidt snacks så familien ikke behøver tage hjem og pakke den store frokost ud hver gang, sulten melder sig.    

kortspil med børn5. Alternative sysler  

Der er helt sikkert mange familier, som har slæbt det store arsenal af spil og legetøj med på skiferien, for at opleve, at det næsten ikke bliver brugt. Det er der en god forklaring på: I løbet af en hel dag i sneen bruger børnene så meget energi, at de typisk falder i søvn en time eller to før derhjemme.

Når først aftensmaden er indtaget, går der ikke lang tid, inden børnene dejser om. At proppe en taske med alskens underholdning vil ofte vise sig at være skønne spildte kræfter. Yatzy og et kortspil er selvfølgelig obligatorisk. Men det er som regel også rigeligt.

Hvis du ønsker nogle mere udfordrende brætspil, kan vi anbefale denne artikel, der giver et bud på de 5 bedste i 2016.

6. Skiskole og hold jer vækSkiskole for børn

Når børnene skal på skiferie første gang, er der jo lige det der med, at de skal lære at stå på ski. Her kan forældrene træde til og forsøge at give den som skiinstruktører. Men hvis sandheden skal frem, så fungerer det hyppigt bedre med skiskole.

Børnene lytter på en anden måde, når det er nogle andre end mor og far, der taler med dem. De professionelle instruktører er trænet i at lære fra sig. Det er dyrere på den første tur, men en rigtigt god investering på længere sigt.

To pointer i forhold til skiskole: Forklar børnene allerede inden turen er bestilt, at en forudsætning for at tage på skiferie er at gå på skiskole. Så står de ikke med mundvigene begravet i sneen, når det pludselig går op for dem. Og hold jer ude af syne, når børnene får undervisning. De får sværere ved at koncentrere sig, hvis mor og far står lige ved siden af.    

Det er en fornøjelse at have børnene med på skiferie. Både imens de er små, og når de bliver større. For at opsummere vores vigtigste pointer, så lyder de gode råd, når man tager på skiferie med børnene:

1. Kør selv:

Hop i bilen og kør til jeres destinationen. Det er både mest hyggeligt og mest praktisk.

2. Sverige eller Norge:

Vores naboer mod nord er de mest børnevenlige skisportsdestinationer.

3. Bo ved pisten:

Så kan I hurtigt smutte hjem, hvis ungerne har glemt noget, eller der er brug for et hvil.

4. Tag kælk og snacks med:

Det er godt med noget adspredelse, når børnene har brug for en pause fra skiløb.

5. Husk underholdningen:

Efter en dag på ski er det en god ide at spille kort eller se film på en tablet inden sengetid.

6. Skiskole er sagen:

Instruktørerne er bedre til at lære jeres børn at stå på ski, end I selv er. Og hold jer ude af syne, så børnene kan koncentrere sig.

Rigtigt god skiferie!

Vil du kigge på skitøj og udstyr så klik her:

Skiudstyr 

Skitøj til herrer 

Skitøj til damer

Tøj udstyr til ungerne

Råd og vejledning
Posted: January 01, 2017
Categories: Rejse , Med Børn
Forfatter: Christian Bang Bové