6 bøger der kan give dig rejsefeber

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
6 bøger der kan give dig rejsefeber
Inspiration
02 December 2022

6 bøger der kan give dig rejsefeber

Frederik Thurøe - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 


De stærkeste rejseanbefalinger får man fra dem, der selv har været af sted. Her er 6 bøger fyldt med turforslag og rejsefortællinger, som kan give dig rejsefeber hjemme i sofaen. Det er udflugter herhjemme, anbefalinger til at opleve naturen med børn og vandring langt fra Danmark.

Best Hiking in Sweden: The High Coast

Steven Ekholm

Bogen handler om området Höga Kusten i Sverige, og er skrevet på engelsk. Höga Kusten ligger omtrent halvvejs oppe i Sverige mellem Sundsvall og Umeå. Det er et fantastisk område. Det er for eksempel det område i Sverige, hvor du kan vandre højest, samtidig med at du har udsigt over havbugten Den Botniske Bugt.

Her i bogen kan du læse en del om hele området. Du kan blandt andet glæde dig til at læse om vandring, kajakture og fiskeri i området.

Hvis bogen er på lager, kan du se den herunder.

Friluftsrollinger

Julie Pio

Friluftsrollinger er skrevet til småbørnsforældre, der drømmer om at komme mere ud i naturen med deres børn. Du får helt konkrete, praktiske råd om at have børn i forskellige aldersgrupper med ud, og så indeholder bogen også en masse forslag til ture og udflugter, du kan tage på sammen med børnene. Bogen er et rigtig godt sted at begynde, hvis du har ambitioner om at opleve naturen og udendørslivet sammen med dine børn. 

Hvis bogen er på lager, kan du se den herunder.

Caminoen i Frankrig

Hanne Hjardemaal

Drømmer du om at vandre på Camioen i Frankrig, giver bogen dig en lille forsmag her. Forfatteren Hanne Hjardemaal bliver din personlige rejseguide, når hun i bogen deler sin personlige beretning om den lange vandretur. I bogen kan du også læse anbefalinger til oplevelser på ruten. Dyk ned i bogen og få en forsmag på en fantastisk vandretur og find ud af, hvor du skal lægge vejen forbi for at få en god kop kaffe og et velsmagende måltid på ruten.  

Hvis bogen er på lager, kan du se den herunder.

Friluftsrollingernes favoritter i de danske nationalparker

Julie Pio

Bogen er et klart bevis på, at du ikke behøver rejse langt væk for at få en masse gode oplevelser i naturen med dine børn. ”Friluftsrollingernes favoritter i de danske nationalparker” er fuld af anbefalinger til aktiviteter i Danmarks fem, smukke nationalparker. Der er masser af inspiration til både udflugter, dagsture og overnatninger. Bogen er skrevet til forældre til børn i alderen 0 – 6 år. Som en lille bonus inkluderer bogen to naturpas, som er fyldt med opgaver og bedrifter i børnehøjde.

Hvis bogen er på lager, kan du se den herunder.

Jenter på eventyr

Jesper Rais

Bogen handler om at få flere kvinder ud i naturen – præcis som bogens titel antyder. Den vil inspirere dig til at få mere friluftsliv ind i hverdagen, og så deler den flere forskellige kvinders beretninger om forskellige friluftsoplevelser. Det er blandt andet ture på longboard i Roskilde, eventyr på Ærø, trailløb ved Furesøen og bålhygge på Kalvebod Fælled.

Bogen giver dig alt den info du skal bruge for at komme mere ud i naturen. 

Hvis bogen er på lager, kan du se den herunder.

Pilgrimsvandring til Santiago de Compostela

Ulf Luthman

Her har du fat i en bog, som handler om en af de mest kendte vandreruter i hele verden, nemlig Caminoen. Og mere specifikt den del af Caminoen, som hedder El Camino Francés, som er den mest kendte af ruterne. I bogen kan du læse om en masse praktik om rutens 800 km, f.eks. hvor langt der er mellem byer og herberg, hvordan du skal forholde dig til forskellige problemer og så videre. Men du får også et indblik i området gamle religiøse og kulturelle arv.

Forfatteren har gået Caminoen tre gange og må siges at være en slags ekspert på området.

Hvis bogen er på lager, kan du se den herunder.

Inspiration
Posted: December 02, 2022
Categories: Vandring , Outdoor , Rejse
Forfatter: Charlotte Kusk Nyholm Thomsen