3 eventyrlige vandreruter i Mellemøsten

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
3 eventyrlige vandreruter i Mellemøsten
Inspiration
08 January 2020

3 eventyrlige vandreruter i Mellemøsten

Mellemøsten er sjældent det første sted, der bliver bragt på banen, når man taler vandreture. Regionen er dog hjemsted for nogle formidable ruter, der kombinerer fantastisk natur med stærk lokalkultur. Her er tre ruter i Libanon, Jordan og Egypten, der alle byder på masser af eventyr. 

 

Lebanon Mountain Trail

Det er ikke mange, der drager til Libanon for at vandre, men det lille Middelhavsland har faktisk deres helt egen langdistancesti. 

Lebanon Mountain Trail (LMT) er en 450 kilometer lang rute, der slynger sig ned gennem det lille land med de høje bjerge i løbet af 27 etaper. Her er smuk natur med nøgne bjergtoppe, dybe kløfter og brusende vandfald, men der er meget mere end natur at komme efter, da der også er 76 landsbyer undervejs, hvor man kommer tættere på den lokale kultur. 

Man får også en glimrende mulighed for at komme tættere på livet i et land med en dramatisk historie, og så vil man opdage, at der er vidt forskellige kulturer og religioner, alt efter hvor man kommer frem. 

Et andet stort plus er, hvordan man kommer til at spise sig gennem det lækre libanesiske køkken, der bugner af godbidder, som er perfekte til at stille den store vandresult.
Men er det så også sikkert at vandre i Libanon, er der nok nogle, der vil spørge?
Det skulle det faktisk være, og siden stien blev indviet i 2008, har der ikke været en eneste rapport om vandrere, der er kommet til skade.  

Du kan læse mere meget om Lebanon Mountain Trail på www.lebanontrail.org

 

Jordan Trail

The Jordan Trail byder på 650 kilometers eventyrlig vandring gennem store, dramatiske landskaber i landet, der samtidig byder på en af Mellemøstens helt store seværdigheder; magiske Petra. 

På den nordlige del af ruten vandrer man gennem frodige, grønne områder. Når man kommer tættere på Det Døde Hav, er der 1000 meter dybe kløfter, og man får også mulighed for at opleve vådområder, lange strækninger med tørre klipper og rødt sand til horisonten, enorme ørkenvidder og de lune vande i Det Røde Hav ved rutens slutning.

Ruten er bestemt ikke for de sarte. Det kræver såvel planlægnings- som navigationsevner at vandre Jordan Trail, hvor der kan være langt mellem steder at finde vand, og kløfter skaber labyrintlignende landskaber. 

Det er kun de første omtrent 50 kilometer, der er markeret, så en GPS er noget nær uundværlig.
Landskaberne er store og fascinerende, og da man skal regne med at bruge i hvert fald en god måneds tid på ruten, når de at krybe ind under huden på én.  

Samtidig kommer man gennem 52 landsbyer, hvor man med garanti vil få et indblik i de lokales liv; her kommer ikke mange vandrere, og der skal nok blive taget godt (og nysgerrigt) mod vandrere. Der er også mulighed for at komme tættere på beduinkulturen ude i de store ørkener, og så ligger den gamle ruinby, Petra, som et kulturelt højdepunkt.

 

Du kan læs mere om ruten på www.jordantrail.org

 

The Sinai Trail

Sinai-halvøen i Egypten er indhyllet i bibelhistorie, beduinkultur og gamle konflikter – og så byder den på et absolut fascinerende ørkenlandskab med store vidder, dramatiske klippebjerge og eventyrlige oaser undervejs. 

Stien er dog ikke så lige til som de to andre i artiklen her (som heller ikke nemme).
The Sinai Trail er på i alt 350 kilometer, men der findes ingen kor. Ruten er ikke markeret. Det er ikke tilladt selv at sætte ud på ruten, da sikkerhedssituationen ikke er helt stabil.
Derimod skal man alliere sig med lokale beduiner, der fungerer som guider – deres kameler, der fungerer som pakdyr, giver et ekstra eventyrligt snit til turen.
Det er The Sinai Trail Organisation, som står bag ruten, og det kan du læse mere om på www.sinaitrail.net, hvor du også kan finde information om guider med mere. 

Foto: Anastasios71 / www.shutterstock.com


Relevante Links
Fodtøj
Rygsække
Beklædning 

Inspiration
Posted: January 08, 2020
Forfatter: Opdag Verden