3 bjerge på over 6000 m (næsten) alle kan bestige

Det behøver hverken kræve de vilde tekniske færdigheder – eller at man sætter livet på spil – at komme på toppen af et bjerg, på den høje side af de magiske 6000 meter. Her er tre bjerge, som folk i god form, der tager sig tid til at vænne sig til højderne, kan bestige.  

Der er noget helt særligt over at komme til tops. Den fantastiske følelse af ikke at kunne nå højere. Udsigten. At have opnået det, man satte sig for at opnå. 
Her er tre toppe i henholdsvis Indien, Bolivia og Peru, man kan bestige med god form og gåpåmod.  

1 Stok Kangri, Indien 

Ladakh ligger godt nok i Indien, men det virker til at ligge lysår væk fra Delhi, Bombay, Calcutta og det skønne, hektiske kaos på sletterne længere mod syd i Indien. Heroppe i Himalaya finder man de nøgne tinder i Himalaya, 1000 år gamle buddhistiske klostre og små landsbyer med firskårne, hvidkalkede huse, der har farverige bedeflag hængende fra hustage. 

Og heroppe finder man Stok Kangri.  

Fra Leh, hovedbyen i Ladakh, kan man skue ud over Indus-dalen og ud mod toppene på den anden side. Og her er der én top, der tårner sig højere end nogen anden: Stok Kangri på solide 6.153 meter.  

Turen ind mod bjerget starter med en dag eller to på fine stier fra den lille flække Stok. Klipperne omkring én er røde, brune, og orange, og skyerne flyver for det meste hastigt over den ellers blå himmel. De kaster skygger ned over dale og kløfter, og det giver et endnu større farvespil i de allerede farverige bjerge.  

Den største udfordring ved bestigningen er uden tvivl højden, og den tynde luft der følger med. Og så kulden. Nætterne i base camp kan blive gevaldigt kolde, og når man står op på topdagen, har man stadig godt 1200 højdemeter til toppen.  

De starter på fin sti og går over en harmløs ’gletsjer’, som egentligt har mere karakter af permanent sne, inden man begynder en stejl, strabadserende tur op ad en bjergside med løse sten. Den fører til topgraten, og nu er der udsigt ned over Indusdalen og tinder til horisonten på alle sider. Her er det med at holde tungen lige i munden, men gør man det, er der ingen fare på færde, selvom der er meget langt ned på den ene side.   

Snart står man på toppen. Læs mere om at bestige Stok Kangri: www.summitpost.org/stok-kangri/151158  

2 Huayna Potosi, Bolivia 

Ikke langt fra Bolivias hovedstad ligger det bastante bjerg, der på afstand ser ganske formidabelt ud med sine stejle, sneklædte sider og spidse top. Her kommer man dog også ud på mere ’rigtig’ bjergbestigning, end man gør på de to andre toppe på den her liste, og har man ikke erfaring med steigeisen og at gå i reb, så gør man bedst i at hyre en guide. Det er da også de fleste på bjerget, som gør det.  
Selve bestigningen tager ikke mere end to dage, men det er til gengæld to dage, der uden tvivl brænder sig fast på nethinden.  

Den første dag starter med i mylderet i La Paz, inden man kører op på højsletten, ud af en lille grusvej og vandrer op til en lille base camp. Her er der plads til teltene mellem klipper på siden af bjerget.  

Der er noget magisk ved at sætte ud midt om natten, som de fleste gør fra base camp på Huayna Potosi. I pandelampernes skær begiver man sig stejlt op gennem sneen, og når morgensolen farver horisonten, og sneen bliver gylden, er man allerede højt, højt oppe over højslette, hovedstad og et land, der stadig sover.  

Den sidste udfordring på bestigningen er en stejl bjergside. Her skal såvel isøkser som steigeisen frem, og man går i reb, inden man tager de sidste skridt op på den 6.088 meter høje top, der ender i en snefane.  

Udsigten er fabelagtig: Snedækkede tinder, dybe dale og Titicaca-søen i det fjerne.  

Næste morgen går turen hele vejen tilbage La Paz. Læs mere om at bestige Huayna Potosi: www.summitpost.org/huayna-potosi/150675 

3 Chachani, Peru 

Bjergtoppen Chachani tæt på den peruanske by Arequipa er blandt de ’nemmeste’ steder i verden at komme op over de magiske 6000 meter. Faktisk er der tale om én meget lang dag, hvor man går fra base camp, til tops og ender dagen tilbage i Arequipa.   

Fra den fine, hvide by kan man hyre en guide, der kører én op til en base camp, hvor man kan se frem til en (højest sandsynligt en smule ubehagelig) nat i telt. Luften er nemlig iltfattig, og man sover omtrent 3000 meter højere end i byen – hvis du vil til tops på Chachani, kræver det derfor, at du allerede har været i højderne og vænnet kroppen til den tyndere luft.  

Topdagen starter i buldermørke på stenede stier. Er man heldig ser man solen stå op, mens man begiver sig gennem et sælsomt område, hvor vinden har formet is i spidse, mandshøje takker, penitentes.   

Der er ikke meget sne på de her kanter, da bjerget ligger på kanten mellem Andesbjergene og den golde ørken, der strækker sig til Stillehavet mod vest, men der kan være noget på toppen, hvor et par kors markerer, at det ikke er til at komme højere.  

Læs mere om at bestige Chachani: www.summitpost.org/chachani/151707  

Find de rigtige støvler til turen mod toppen her
Se det store udvalg af vandrerygsække her
Find det rigtige udstyr her