Pandelamper

16 Varer

Med en pandelampe har du hænderne fri. Vores udvalg rummer markedets mest avancerede pandelygter. Vi fører pandelamper som du kan bruge til løb og friluftsliv. Pandelamper fra Black Diamond er markedsførende og en toneangivende producent med innovative løsninger og tårnhøj kvalitet.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Hav hænderne fri og lad en god pandelampe vise vejen for dig

I den mørke tid er en pandelampe nogle gange det stykke udstyr, der gør, at det hele fungerer. Ikke nok med at den kan lyse præcis der, hvor du har brug for det. Den tillader dig også at have begge hænder fri til at løfte, tilrette, reparere og justere alle mulige ting.

Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af pandelamper. Du finder blandt andet lygter fra populære mærker som Led Lenser, Black Diamond og Petzl. Vi har pandelamper i høj kvalitet, der kan bruges til enhver aktivitet.

Læs også "Sådan vælger du den helt rigtige pandelampe?"

Hvilke krav stiller du til din pandelampe?

Når dagslyset forsvinder og din orienteringsevne bliver sat på prøve, så kan en pandelampe hurtigt blive din bedste ven. Men hvilken model der passer allerbedst til dig afhænger af, hvilke krav du stiller til den.

Skal du løbe trailløb i en dunkel skov midt om natten? Skal du på opdagelse i eksotiske grotter og huler? Eller mangler du blot lidt lys til at lufte hunden i vintermørket? Når du skal finde den bedste pandelampe til dig, så er der nogle forskellige ting, du kan kigge efter.

Først og fremmest skal du kigge på, hvor kraftigt et lys du skal bruge. Lysstyrken måles i lumen. De fleste pandelamper har minimum to forskellige styrker: maksimum og halv kraft. Nogle modeller formår selv at justere lysstyrken ud fra det omkringværende lys: lygten blinder ned helt af sig selv, når du kigger på et kort eller står omkring andre mennesker, på den måde undgår du at blinde dem omkring dig.

Hvilken pandelampe du har behov for, og hvor kraftig den bør være, afhænger af den primære aktivitet, du skal bruge den til. En tommelfingerregel er, at jo mere ekstreme behov, desto kraftigere lys kræves der og dermed flere lumen.

Vi anbefaler:

  • Op til 300 lumen: til brug i områder med let gadebelysning.
  • 300-500 lumen: til vandring og løb i skoven på stier og spor.
  • 750 lumen og alt derover: til trailløb, off-road, skiløb i mørke og lignende.

Pandelygter er perfekte til løb

Gode pandelamper til løb og udendørs aktiviteter

Vi har et bredt udvalg af pandelygter. Med en pandelampe til løb kan du løbetræne i skoven, selvom der er buldermørkt. Når det eneste der kan ses er nærområdet i lyskeglen, bliver løbeturen ekstra spændende.

Sørg for at du vælger en pandelampe, som har minimum 300 lumens som maximum lysstyrke. Så har du lys nok til at se sporet i en tilstrækkelig stor afstand fra dig, til at du kan nå at korrigere din retning, hvis der er en rod, som stikker op af jorden.

Hvis du i stedet mest løber i villakvarterer, hvor gadelygterne lyser vejen op for dig, så kan du snildt nøjes med en lysstyrke på under 300. Her er hovedformålet med pandelampen nemlig, at du er synlig for andre trafikanter.

Når du skal bruge en pandelampe til løb, så er det vigtigt at komforten er i top. Derfor må pandelampen ikke blive for tung. Nogle af vores pandelamper har batterier, der sidder foran sammen med selve lampen, imens andre modeller har batterierne siddende i en beholder i nakken for at få en bedre fordeling af vægten. Desuden har enkelte modeller et forlængerkabel, så du selv bestemmer om batteriet skal placeres i lygtens strop eller i rygsækken.

Når du skal bruge en pandelampe til løb, så hold øje med, at den ikke er for tung foran. Og vælg en lygte med en lysstyrke, der er passende til dit behov – om det er landevejsløb i gadelygternes skær eller til en vinteraftentur på de mørke skovstier.

Genopladelige pandelamper

Nogle af vore pandelamper er genopladelige. Det er særlig praktisk, hvis du under alle omstændigheder har en powerbank med på tur. Så kan du oplade pandelampen fra samme energikilde, som du bruger til alle dine andre batteridrevne enheder.

Til gengæld skal du være klar over, at genopladelige batterier ikke kan indeholde lige så meget energi, som almindelige batterier. Heldigvis er det i mange af de genopladelige pandelamper muligt at skifte batterierne ud, så pandelygten bliver drevet af almindelige batterier.

Så når du skal på en længere tur, så sørg for at det genopladelige batteri er fuldt opladet, og put et par ekstra batterier i tasken. Så er du sikker på at kunne se i mørket hele natten.

Lysstyrken svinder i takt med at batteriet aflades

Når en pandelampe bliver angivet til at have for eksempel 300 lumen i lysstyrke, så er det den maksimale lysstyrke. 300 lumen i lysstyrke indikerer en temmelig kraftig pandelygte. Når du har brugt pandelampen i et stykke tid, vil der være mindre strøm i batterierne, og derfor vil pandelampen ikke lyse lige så kraftigt.

På hver enkelt pandelampe er der også en angivelse af, hvor lang tid den kan lyse. Denne tidsperiode fortæller, hvor længe pandelampen lyser med et brugbart lys. Det er altså ikke en angivelse af, hvor længe pandelampen kan lyse med den maksimale lysstyrke.

Det er en god ide at have styrk på, hvor lang tid din pandelampe kan lyse. Specielt hvis du skal ud på en længere tur, hvor lys er meget nødvendigt. Det er ikke rart at stå midt i en mørk skov eller på et koldt bjerg uden lys til at guide en fremad.

Den smarte energibesparende LED

Find din pandelampe i god kvalitet her

Lyset i en pandelampe kommer stort set altid fra en LED. LED er en lysende diode, som ikke kræver ret meget strøm for at lyse med et kraftigt lys. LED kan lyse med forskellige farver.

Hvis din LED pandelampe har for eksempel en rød diode, kan du lyse mørket op, uden at dit nattesyn bliver kompromitteret. Desuden bruger rødt lys ikke lige så meget strøm, så pandelampen lyser i meget længere tid. Ulempen er, at det røde lys ikke kan nå lige så langt som det hvid lys. Derfor kan du ikke se lige så langt frem med rødt lys, som du kan med hvidt lys.

Hvis du eksempelvis skal ud på en løbetur eller vandretur i mørket, kan det derfor være en god ide at vælge en lygte, som har hvidt lys. Så er du forberedt på eventuelle forhindringer på din rute.

Justerbar komfort for at optimere din oplevelse

Alle pandelamper hos Eventyrsport er udstyret med en elastisk rem, der går rundt om hovedet. Nogle lygter har også en rem, der går på tværs af hovedet fra panden til nakken. Med sådan en rem sikrer du, at lampen ikke glider ned mod øjnene.

Remmen, som selve pandelampen sidder på, er altid justerbar, så du kan stramme den til omkring hovedet. Vi har ikke alle det samme størrelse hoved, og derfor er denne feature essentiel for at alle skal kunne bruge pandelampen effektivt.

Desuden er den justerbare rem også anvendelig, når du skal montere pandelampen på en cykelhjelm eller en klatrehjelm. Hjelmene har små clips, som kan holde fast på hovedremmen, og dermed sidder pandelampen godt og solidt på hjelmen.

Den justerbare rem kan som regel afmonteres, så du kan vaske den. Det er en stor fordel, fordi den bliver beskidt af at være i nærkontakt med din svedige pande i længere tid.

Gør et ekstra godt køb

Her hos Eventyrsport har vi altid et stort udvalg af pandelamper til super gode priser. Find nogle rigtig gode tilbud, ved at vælge "kun tilbud" filtret i venstre spalte. Så er det bare om at gå på opdagelse!

Du kan selvfølgelig også altid tage et smut forbi en af vores fysiske butikker. Her står vores kompetente personale klar til at hjælpe dig med at finde den helt rette pandelygte, der opfylder lige netop dine behov.

Mangler du andet udstyr til at optimere hverdagen eller fylde turrygsækken med? Så kan det være, at du kan finde noget godt på en af siderne her: