Henter data...
Isbjörn

Offpist Jr. børneskijakke

Produktet er ikke på lager. Tjek evt. om produktet er på lager i en af vores butikker.

Orders placed before 15:00 are attempted to be shipped the same day
  • 00 Timer
  • 00 Min
  • 00 Sec
  • Fri fragt og retur

    Fri fragt i Danmark med GLS

  • Hurtig levering

    1-3 dages levering med GLS

  • Prisgaranti

    Altid konkurrence­dygtige priser

  • Brug for hjælp

    Ring til kundeservice 78 78 90 20

  • Beskrivelse
  • Produkterne fra svenske Isbjörn er lavet med samme kvalitet og detaljegrad som det rigtig lækre friluftstøj til voksne. Tøjet er velegnet til de børn, som går i natur- og skovbørnehaver, eller som er med på fjeld- og skitur - også i dårligt vejr.

    Isbjörn lægger meget stor vægt på miljøvenlighed og tænker det ind i alle dele af både fremstilling og produkt. Tøjet er også tænkt til at bruges af flere børn efter hinanden, så man ikke belaster mijøet unødigt med bortskaffelse og nyfremstilling.

    Offpist Jr. er til de hårdføre unger, der også gerne vil ud på ski eller til andre aktiviteter, selv om temperaturen er faldet til et pænt stykke under frysepunktet. Materialet er superstærk bluesign®-certificeret nylon, der ikke bare kan holde i årevis, men som samtidig er blødt og smidigt og rart at have på. Det er vandtæt med et vandsøjletryk på 15.000 mm samtidig med, at det er super åndbart. Der er tapede sømme overalt, og YKK-lynlåsene er vandafvisende. Fiberfyldet består af Primaloft Black i to forskellige tykkelser. Fyldet indeholder 60% genanvendte sodavandsflasker.

    Ydersiden er gjort vandafvisende, hvilket er nødvendigt for at opretholde åndbarheden i membranen. Det er gjort med en miljøvenlig imprægnering kaldet Bionic Finish Eco®.

    Offpist Jr. er lidt lang i snittet, bl.a. for at se tilpas cool ud til de større børn. Hætten kan tages af og er naturligvis justerbar. Der er Velcro® og vindfang i de faconsyede ærmer, som desuden er med Grow Cuffs, så de kan forlænges ca. 3 cm og følges med ejeren, når han vokser.

    Jakken har snefang, justering i kanten og flere lommer, bl.a. en liftkortlomme på ærmet og en inderlomme, der er indrettet til brug af hovedtelefoner. Og så er der gemt en Recco®-reflektor i jakken, som responderer på elektronisk eftersøgningsudstyr efter laviner.

     

    Detaljer:

    • Bluesign®-certificeret stof
    • Vandtæt (vandsøjletryk 15.000 mm)
    • Vindtæt
    • Åndbar
    • Tapede sømme
    • Bionic Finish Eco® imprægnering
    • Primaloft Black, 60% genbrug
    • Vandafvisende lynlåse
    • Justerbar og aftagelig hætte
    • Vindflapper ved lynlås
    • Faconsyede ærmer med Grow Cuffs
    • Vindfang og Velcro®-stropper i ærmene
    • Snefang
    • Justering i kanten
    • Recco®-reflektor
    • Lommer til bl.a. liftkort og musik
    Varenummer:
    0721600968
  • Specifikationer
  • Lagerstatus i butik
  • Anmeldelser
Specifikationer
Mere information
MærkeIsbjörn
KønDreng
Lagerstatus i butik

Vælg nedenfor hvilken størrelse og evt. farve som du vil se lagerstatus for. Lagerstatus opdateres flere gange dagligt, men produktet kan desværre være solgt, når du kommer ned i butikken. Hvis du gerne vil undgå dette kan du ringe til butikken og få lagt varen til side, du kan se butikkens telefonnummer under hver enkelt adresse.

Hvis varen er på lager i webshoppen kan du også kan bestille den og vælge "Leveres til butik" i checkout - så sender vi en sms når varen er klar til afhentning i butikken. (Oftest kan varen hentes næste hverdag efter varen er sendt. Du kan se øverst her på siden hvornår vi sender pakker næste gang.)

Anmeldelser