Indkøbskurv 0

Handsker og luffer herrer

Her finder du herrehandsker og herreluffer til et væld af formål; hverdag, skiferie, cykling, løb, bjergbestigning osv. Masser af gode mærker som Hestra, Haglöfs, The North Face, Vaude, Icebreaker m.fl.
Pris
Mærke
Farve
Kun tilbud
Vis outlet
Kun nyheder
Størrelse
20 40 60 80 100 Alle
  1. 1
  2. 2
20 40 60 80 100 Alle
  1. 1
  2. 2

Herrehandsker og herreluffer

I Eventyrsport kan du finde et meget stor og varieret udbud af handsker og luffer til herrer. Vi har noget, der kan holde dine hænder varme stort set uanset hvilket formål, du skal bruge handsker eller luffer til. Produkterne kommer fra anerkendte mærker som Hestra, Haglöfs, Vaude, Icebreaker, The North Face og Craft m.fl.

 

Luffer eller handsker

Skal man vælge herrehandsker eller herreluffer? Tjah... der er fordele og ulemper ved begge typer. Med handsker på har man naturligvis bedre mulighed for at bruge fingrene som sædvanligt, til gengæld ligger de ikke og luner hinanden inde i handsken. Lufferne levner ikke megen plads til finmotorik, men der er kun ét rum, der skal varmes op. Der findes enkelte modeller, hvor tommel- og pegefinger er adskilt fra de øvrige tre fingre, der så sidder samlet.

 

Lag på lag

Du kender måske lag-på-lag-princippet fra tøj, hvor man med fordel kan anvende flere tynde lag i stedet for et enkelt tykt. På denne måde er det nemmere at variere mængden af tøj undervejs.

Dette gælder også for hænderne, hvis du skal steder hen, hvor der er risiko for forfrysninger, hvis du har bare hænder i ret lang tid ad gangen. Du kan så tage det yderste lag af og beholde inderhandskerne på, mens du lige får åbnet den lynlås eller taget den kompaskurs, der kræver lidt mere finmotorik.

 

Typer af herrehandsker

I Eventyrsport har vi mange typer handsker til herrer, og her få du en kort gennemgang af nogle gængse typer:

 

Inderhandsker er ganske tynde og lavet i enten uld, kunststof eller en blanding. De skal sidde nogenlunde tæt, så de ikke klumper og folder inde i de handsker, du har udenpå. Handskerne kan naturligvis også bruges alene, hvis det ikke er ret koldt.

 

Handsker med Screen touch har en eller anden form for belægning eller broderi på nogle af fingerspidserne, så man kan betjene en telefon, iPad eller andet med touch screen uden at tage handskerne af. Nogle af dem er tænkt til at bruges alene, og andre kan også bruges som inderhandsker. De forskellige mærker har forskellige teknologier til at løse opgaven.

 

Hverdagshandsker kan være alt fra strikkede vanter over polstrede handsker med vandtæt membran og til lækre, eksklusive skindhandsker med eller uden foring. Hvad du vælger, kommer naturligvis an på din smag og hvad du skal bruge handskerne til. Man må også gerne eje flere forskellige par. 

 

Kombihandsker. Kan du ikke beslutte, om du skal have handsker eller luffer, kan du prøve et par kombihandsker. De består i princippet af et par fingerhandsker med en pose, man kan trække over fingrene, så de bliver til luffer. De er vældig praktiske, hvis man mange gange i løbet af en dag har brug for lidt finmotorik - eller har pauser fra finmotorikken, hvor man godt lige kunne bruge lidt ekstra varme.

 

Skihandskerne har som oftest en isolerende foring og en vandtæt og åndbar membran som f.eks. Gore-Tex®, men det er ikke en nødvendighed. De er formet sådan, at hånden næsten af sig selv griber om skistaven, og så har de forstærkninger og godt greb i håndfladen og på fingrene. Skaftlængden kan variere noget ligesom tykkelsen, og de kan have karabiner eller stropper til fastgørelse på tøj eller rygsæk. De mest hardcore skihandsker har postring til beskyttelse af hænderne på oversiden.

 

Ekspeditionsluffer er så tykke og varme, at man næsten ikke kan tro det. Det er beregnet til brug i de rigtig høje bjerge, hvor temperaturen, vinden og klimaet i det hele taget er aldeles uegnet til bare hænder eller tynde handsker. Her er det også, at inderhandsker virkelig kommer til sin ret.

 

Cykelhandsker er i sagens natur designet til cykelbrug med forstærkede håndflader og måske stødabsorbering i håndfladerne. Om de er vandtætte eller ej kommer an på modellen.

 

Kajakhandskerne er som regel i neopren og med specielle gribe-dupper i håndfladerne.

 

Mærker og tilbud

I Eventyrsport har vi et meget stort og varieret udvalg af herrehandsker og herreluffer, og vi har altid noget på lager - også om sommeren. Vores produkter kommer fra mange gode og anerkendte outdoormærker, og her fylder det svenske mærke Hestra meget på hylderne. Du kan også finde handsker og luffer til herrer fra f.eks. Haglöfs, Vaude, 66°North, Icebreaker, The North Face m.fl., og selvfølgelig kan du altid finde et eller flere gode tilbud på herrehandsker og herreluffer.