Skitøj til damer

133 Varer

Her finder du skitøj til damer. Der er modeller med og uden for, og nogle af dem har membran, f.eks. Gore-Tex®. Snefang og andet godt er rigt repræsenteret. Find f.eks. skitøj fra Haglöfs, Didriksons og Helly Hansen. Vælg underkategori eller dit yndlingsmærke.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Bliv klædt på til skiferien med kvalitetsskitøj til damer

Hos Eventyrsport kan du blive klædt på fra top til tå, inden du tager på skitur. Vi har et kæmpe udvalg af skijakkerfleeceskibukserskiundertøj, skisokker, og alt hvad du ellers kunne have brug for.

Dameskitøjet er flot figursyet og på anden vis tilpasset kvinder, for eksempel med ekstra isolering og designet med flotte farver og mønstre.

Vi har selvfølgelig også tøj i helt klassiske, neutrale farver og designs. Du finder altså et stort udvalg af skitøj og skitøjssæt til damer i god kvalitet, der sidder godt og samtidigt er smart at kigge på. Så bliver det da ikke meget bedre!

Brug lag-på-lag-metoden, når du vælger skitøj til damer

Uanset om du er til alpint eller langrend, kan du vælge at bruge lag-på-lag-metoden, der giver mulighed for store variationer i mængden af tøj i løbet af en dag. Metoden går ud på, at du ved hjælp af tre forskellige lag tøj (eller eventuelt flere) opnår bedst mulig isolering, bevægelsesfrihed og komfort af din påklædning.

Inderst skal du have et godt lag undertøj, det kunne for eksempel være uldundertøj i merinould eller syntetisk materiale. Undertøjet skal transportere sveden væk fra kroppen, så dit dameskitøj holdes tørt.

Hvis du sveder rigtig meget, kan det være en fordel at vælge undertøj i syntetisk materiale, da det hurtigere kan transportere sveden væk fra kroppen, end uld formår. Derimod opnår du en bedre isoleringsevne ved at vælge undertøj i uld. Så materialevalget kan du vurdere ud fra, hvilket type skiløb du skal på, og hvor meget du har tendens til at svede.

Udenpå undertøjet har du et isolerende mellemlag, så du kan holde varmen. Det kunne for eksempel være en blød og let fleecetrøje eller en varm og behagelig strik.

Yderst skal du vælge et skitøjssæt, der fungerer som en form for skal. På overkroppen kan du vælge en skaljakke, der er vind- og vandtæt, så du kan holde varmen, selv når sneen fyger kraftigt. På benene kan du tage et par skibukser, der er vind- og vandtætte ud over de lange underbukser, så er du sikret ikke at fryse.

Hvis du vil blive lidt klogere på lag-på-lag metoden, og hvordan og hvorfor det er smart, når du skal på skiferie, så læs med på vores blog i artiklen klædt på til ski. Her står meget mere om fordelene ved lag-på-lag-beklædning, og så finder du en masse relevante links, så du nemt kan finde alle de dele, du mangler.

Uld – dameskitøj, der holder dig varm, selvom det er vådt

Et godt, varmt lag skiundertøj er højst nødvendigt, når du skal vælge skitøj. I Eventyrsport har vi et meget stort udvalg af uldent undertøj fra Icebreaker, men også fra mange andre mærker.

Ulden er blandt andet merinould, som er noget af det blødeste og fineste, man kan tænke sig. Tænker du kradsende sweatere, når du hører ordet ”uld”, kan du godt tænke om igen, for merinoulden er så tynd i fibrene, at meget få vil opleve, at den kradser. Der findes dog personer, som ikke kan have følelsen af uld overhovedet, men så giver vi heldigvis 365 dages returret, når du handler på vores webshop, så du har god tid til at sende det uldne skitøjssæt til damer retur.

Merinoulden er naturligt antibakteriel, hvilket vil sige, at man kan bruge undertøjet i adskillige dage, før det kommer til at lugte grimt. Det er ikke tilfældet med undertøjet i kunststoffer, medmindre det har fået en eller anden form for antibakteriel behandling.

Svedtransporten i uld er ikke så effektiv som i kunststof, men til gengæld føles ulden ikke kold, selv om den bliver våd, så med uld inderst vil du aldrig få en fornemmelse af kolde, våde omslag. Det gør også, at du ikke vil blive så hurtigt kold, hvis du sveder en del, fordi du giver den gas på pisterne.

Skitøj til damer i kunststoffer + uld er en perfekt kombination

Der findes rigtig meget skiundertøj, der er lavet i en blanding af uld og kunststof, for eksempel har vi mange modeller fra Helly Hansen. Undertøjet består af to lag.

Det inderste lag er et syntetisk materiale, der transporterer sveden hurtigt væk fra kroppen. Udenpå ligger der et lag merinould, som isolerer super godt, også selvom det bliver vådt. Kombinationen gør, at skitøjet er et oplagt valg til skituren, hvor du både skal være aktiv, men samtidig også skal kunne holde varmen i liften. Det er en glimrende løsning, som samtidig giver en meget lang holdbarhed på tøjet.

Det isolerende mellemlag i skitøjet sørger for, at du kan holde varmen

Bruger du lag-på-lag-metoden, når du skal have nyt skitøj, så skal du huske det midterste, isolerende mellemlag. Mellemlaget i skitøj er til for at sikre, at du kan holde varmen hele dagen - og bliver det for varmt med det skitøj, du har taget på, kan du altid fjerne et lag, så du kan tilpasse dig til temperaturen og omgivelserne.

I mellemlaget er det typisk fleece eller uld, der er på banen. Både fleece og uld isolerer rigtig godt mod kulden, og så er begge materialer åndbare, så de er super behagelige at have på. Du kan vælge flere tynde lag, måske blandet uld og fleece eller en enkel tyk trøje. Kører du med en tynd skaljakke i meget lave temperaturer, er det måske en tynd fiber- eller dunjakke, der skal til som mellemlag.

Skijakker: Skitøj til damer, der holder vind og regn ude

Ovenpå fleecen eller uldtrøjen skal du selvfølgelig have et yderlag. Her er en skaljakke helt optimal. Det er en tynd jakke, der både er vind og vandtæt. Men hvis du gerne vil slippe for at køre lag-på-lag, så har vi også jakker, med super god, isolerende foring.

Du finder jakker fra kvalitetsbevidste og anerkendte mærker som Helly HansenHaglöfsPeak Performance og Arc’teryx.

Mange af vores jakker er lavet af vandtætte og åndbare materialer i form af membraner som for eksempel Gore-Tex®, men det er ikke sikkert, at det er nødvendigt for dig. Hvis det altid er frostvejr på din skitur, kan det være en fordel at vælge en jakke uden membran, for her får du nemlig en helt fantastisk åndbarhed. Det vil alt andet lige oftest være mere behageligt med så åndbart skitøj som muligt.

Vi har skijakker, med mange forskellige funktioner. Du finder justerbare hætter, der kan bruges sammen med en hjelm - det er en super god funktion i skitøj, hvis du skal afsted på alpinski. Vi har jakker med faconsyede ærmer og ventilationsåbninger, der sikrer den helt optimale bevægelsesfrihed. Hold også øje med liftkortlommer og sneskørt, da det er funktioner i skitøj, der virkelig kan optimere din skiferie.

Hold vind og sne ude med et par gode skibukser

Vores dameskibukser i Eventyrsport er typisk med aftagelige seler, snefang og skibeskyttelse nederst i benene. Med det kan du klare skiferien. Men er du mere ihærdig, vil du nok kigge efter modellerne med ventilationsåbninger, fancy lommer og en masse andre små og skismarte detaljer.

Om bukserne skal have isolerende foring er op til din indre frossenpind. Måske kan de nøjes med at være vandtætte på knæ og bag, eller foretrækker du membran over det hele? Det kan være en god idé at kigge de forskellige modeller igennem, som du overvejer, så du kan træffe din beslutning om, hvilket skitøj du skal vælge, på et oplyst grundlag.

Husk et par gode underbukser under, så er du sikker på at kunne holde varmen!

Vi har både helt lange skibukser og bukser med 3/4 ben. Bukserne med 3/4 ben fungerer fantastisk sammen med lange skistrømper og -støvler, så slipper du for at skulle proppe ekstra stof ned i støvlerne.

Hvilket skitøj til damer skal du pakke til skiferien?

Når du skal finde ud af, hvilket skitøjssæt til damer du skal pakke til ferien, afhænger det af, hvilken type skiferie du skal på, og hvilket vejr der vil være på destinationen. Generelt vil det være en god idé at medbringe varmt og vandtæt dameskitøj, som for eksempel vinterjakker, -bukser, -støvler og -handsker. Det er også en god idé at medbringe en hjelm, så du kan beskytte hovedet, hvis du falder.

Pak også gerne flere sæt skiundertøj, så du har noget at skifte imellem. Selvom skiundertøj i uld kan bruges i flere dage, så kan du være uheldig, at det bliver gennemblødt, og i det tilfælde vil det tage lang tid om at tørre. Har du skiundertøj i kunststof, kan det hurtigt komme til at lugte, så der er det rart at have lidt mere skitøj med at vælge imellem.

Du bør også huske at medbringe en masse sokker, da det er vigtigt at holde fødderne varme og tørre, når du er ude i det kolde vejr. Hvis du skal på skiferie i et område med meget sne, kan det også være en god idé at medbringe et par snekæder til dine skistøvler, så du kan færdes sikkert på glatte veje. Derudover bør du huske at medbringe en god solcreme med en høj solfaktor til ansigtet, da solen kan være stærk selv i koldt vejr.

Hvad skal du tænke på, når du køber skitøj til damer?

Når du køber dameskitøj, er det vigtigt at huske på, at det skal være varmt, vandtæt og åndbart. Det er også en god idé at vælge tøj, der er beregnet til skisport, da det er specielt designet til at holde dig varm og tør i koldt vejr. Når du vælger jakke, bukser og støvler, bør du sørge for, at de passer godt, så du kan bevæge dig frit uden at føle dig begrænset.

Du bør også vælge dameskitøj med reflekser, så du er synlig i dårligt vejr og dårligt lys. Det er også en god idé at vælge skitøj med lommer, så du kan opbevare dine småting, mens du er på ski.

Du kan af og til finde billigt skitøj, hvis du er lidt fremadsynet og køber udenfor sæsonen. Du kan hos os gøre et kup i vores outlet - brug filteret i siden til at sortere på skitøjet, så du kan finde det mærke, den størrelse eller den pris, du leder efter.

Du kan også finde vores udvalg af Helly Hansen skitøj og handsker til skarpe priser, hvis du bruger filteret i siden til at sortere på mærker. Deres produkter er i topklasse på alle områder. Den ekstreme svedtransport i Helly Hansen-produkter gør dem yderst velegnede til langrend, sneskoture eller de former for alpint skiløb, hvor man selv må bringe sig opad, før man kører ned.

Er der andre i familien, der mangler udstyr?

Det er ikke kun til kvinder, at vi har et stort udvalg af godt skitøjssæt. Her hos Eventyrsport finder du skitøj til både børn og voksne. Vi har blandt andet et stort udvalg af skitøj til børn, så også børnene kan blive klædt på til dagene i sneen, både hvis det er med ski under fødderne, eller hvis de foretrækker at holde sig til kælken.

Vi har selvfølgelig også masser af lækkert, kvalitetsskitøj til herrer.

Du kan vælge at købe dit skitøj online, og ellers kan du altid komme forbi en af vores fysiske butikker. Her hjælper vores dygtige medarbejdere glædeligt med at gøre hele familien klar til at stå på ski!

Vi har masser af hjælp og inspiration til skiferien, både hvis det er første gang I skal afsted, eller hvis I er en rutineret flok, der bare gerne vil opgradere udstyret en smule. Og så er der ikke andet tilbage, end at ønske dig en rigtig god tur i sneen!